Maus

Jeg var meget bevæget, da jeg læste "Maus" første gang. Ved genlæsningen oplevede jeg det igen: Dette er stærke sager. Hvordan overhovedet beskrive noget ubeskriveligt? Holocaust . Auschwitz. To filmfolk har prøvet at gøre det fra hver sin vinkel, Alain Resnais i "Nat og Tåge" og Spielberg i "Schindlers Liste". Primo Levi skrev sig tæt på med sine erindringer "Hvis dette er et menneske".

Og så kommer avantgarde-tegneseriekunstneren Art Spiegelman med en episk roman i små tegnede billeder, hvori han beretter, hvordan hans mor og far, Anja og Vladek Spiegelman, overlevede Auschwitz. Det er Vladek, der fortæller til sønnen, men sønnen fortæller samtidig om far Vladek i raffinerede tidsspring, så vi oplever både den rædselsfulde historie om Holocaust og den besværlige historie om skabelsesprocessen bag "Maus". Det er fortælling og flashbacks - og resultatet en "grafic novel", den første tegneserie, der fik Pulitzerprisen i 1992. I dag står " Maus" som et kanoniseret hovedværk i Auschwitz-litteraturen.

Art Spiegelman forvandler Auschwitz til Mauschwitz - den store musefælde! Jøderne tegnes som mus, nazisterne som store grimme katte, polakkerne som svin, franskmændene som frøer, amerikanerne som hunde og svenskerne som rensdyr! Hvis en jøde ville rejse inkognito med tog i det daværende Polen, tog han bare en svinemaske på! Men det værste var, siger Vladek, dem polakker kunne lugte jøder, hvor de var, selv bag en maske.

Denne utrolige historie om musene, der gik lige i den store musefælde, Mauschwitz, må og skal være på enhver dansk skole. Ingen lærer må springe over "Maus". Det skylder man menneskeheden!