Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Matematikvejledere fejrer medlemstal med dans

Dansen Floss fra computerspillet Fortnite blev øvet og udført af deltagerne i matematikvejlederkonference. 1250 matematikvejledere er nu med i netværket. Det er en stigning fra 500 medlemmer ved netværkets begyndelse i 2014.

Over 300 matematikvejledere lærer at danse Floss fra computerspillet Fortnite

Foto: Helle Lauritsen
Helle Lauritsen
Start debatten
24. august 2018, kl. 15:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Man skal fejre sig selv, når der er grund til det. Det var udgangspunktet for lektor Bent Lindhardts tale om det øgede medlemstal i matematikvejledernetværket. Bent Lindhardt er leder af det nationale sekretariat for Danmarks Matematikvejleder Netværk. Tidligere har deltagerne synkront sendt papirfly ud i rummet i Odense Congress Center og denne gang blev det til dansen Floss - danset af de over 300 deltagere.

"Computerspil er kommet for at blive. Fortnite er et hit, kan jeg forstå på mine børnebørn, så nu vil min kone Birgitte instruere i Floss", sagde Bent Lindhardt, da han præsenterede medlemstallet.

Instruktionen foregik i langsomt tempo og så blev der sat fart på deltagerne undervejs - til en del latter.

Nationalt netværk for matematikvejledere er startet

852 skoler er repræsenteret i netværket, og Bent Lindhardt fortalte, at han jævnligt hører misundelige kommentarer fra udenlandske kolleger om, at Danmark har så mange veluddannede matematikvejledere, der kan være med til at styrke faget ude på skolerne.

Matematikvejledernetværket har foruden den årlige konference gang i flere regionale samarbejder - især kører det godt i Nordjylland og Sydjylland.

Eleverne skal tale matematik

I år var det den åbne og undersøgende tilgang til matematik, der var emnet for matematikvejlederkonferencen. Professor Ann Gervasoni fra Monash University i Melbourne, Australien talte om hvor vigtigt det er, at eleverne får opgaver med mange løsninger, at de kan bruge deres kreativitet i matematikken, tale med hinanden om matematik for på den måde bruger og undersøger eleverne deres strategier, hvilket giver dem mulighed for at løfte deres faglige niveau i faget.

Matematikvejleder er vikar, mens lærer taler matematik med elever

"Eleverne skal se hinandens løsningsforslag, tale sammen om løsningerne, forklare deres tænkning til hinanden, og læreren kan så spørge: "Hvorfor gjorde du sådan", og "kan du bevise det"? Samtidig er det vigtigt for læreren at se de mange løsningsforslag og derved lære om elevernes måder at tænke matematik på", sagde Ann Gervasoni.

"Undersøgelser viser, at eleverne gerne vil have udfordringer og noget, de skal tænke over, i matematik".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Matematikvejledere fejrer medlemstal med dans

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS