Billedbog
Af Juliet og Charles Snape
32 sider, 98 kroner
Carlsen
At finde vej i labyrinter er en herlig beskæftigelse, og adskillige timer kan gå med at tale og snakke med mindre børn om de problemstillinger, man skal igennem for at finde vej i denne bogs labyrinter.
Her er både talkendskab, lidt plus og sværere problemstillinger som halve og kvarte lagkager.
Bag i bogen findes ekstra spørgsmål til oplæseren, hvis man ikke selv bliver inspireret. Desværre også en helt unødvendig facitliste.
Men trods det en fin lille billedbog, der absolut kan anbefales til indskolingsårene, både i børnehaveklassen og i 1. klasse.
Brug den og få snakket matematiske problemstillinger med eleverne, samtidig med at de finder vej gennem labyrinterne.
Lars Engraf
Matematik, Indskoling
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.