Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Matematik

InterMat 4

Lars Zeuthen Engraf
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Ole Freil, Thomas Kaas, Stine Kock og

Kristian Magersholt

Grundbog 128 sider inklusive cd-rom 250 kroner

Internetabonnement 1.200 kroner per år per klasse

www.intermat.dk

'InterMat', de mange muligheders matematiksystem. Et system med betydelig større sammenhæng mellem edb-delen og grundbogen, end det er set før i matematiksystemer. Undervisningen kan foregå som en vekslen mellem arbejde i grundbog, med programmer og arbejdsbog, der ligger på en cd-rom, med konkrete materialer, arbejde i forbindelse med internettet og selvfølgelig med arbejde i et almindeligt, ternet regnehæfte.

Systemet består af en grundbog, et sæt tilhørende scenarier, forskellige huse i en by på en cd-rom, hvor der også ligger en arbejdsbog med opgaver hørende til grundbogens enkelte afsnit. Dertil en hjemmeside, hvor der kan lægges tegninger, opgaver og indtastes undersøgelsesresultater fra forskellige undersøgelser, der lægges op til gennem arbejde i grundbogen.

Grundbogens sider indeholder relevant fagligt stof for klassetrinnet, og de forskellige opslag er overskuelige og med et udmærket layout. Systemet lægger op til, at hvert emne begynder med fælles samtale og aktiviteter i grundbogen og ofte også afsluttes heri med samtaler og erfaringsudveksling om, hvad har vi lært.

Men skal man bruge de mange muligheder fra taltræning, regneark eller hovedregningsøvelser og diverse tegnemuligheder til spil og eksperimenter foruden arbejdsbogen, skal man have adgang til adskillige computere i klassen eller i dens umiddelbare nærhed. Ellers ryger integrationen fløjten. Og ikke mindst arbejdsbogen kræver en let adgang til computere. I arbejdsbogen er der masser af opgaver, der knytter sig til de enkelte emner i grundbogen. Der er både opgaver, der betegnes som obligatoriske, og nogle, der ikke er beregnet til alle. Opgaverne kan skrives ud eller løses på skærmen for de flestes vedkommende. Og man kan få dem læst højt, hvis læsning er et problem. Svarene kan gemmes i ens egen mappe på skolens netværk, men det er et af de elementer, der bør revideres. For hvordan finder man siden igen? Det fremgår ingen steder i materialet.

Arbejdsbogen er måske det svage led, selv om der er mange gode øvelser. Det kan være svært at skaffe sig overblik over en side på skærmen i det format, der er valgt. Og eleven risikerer at skulle holde styr på mange udskrifter. Men mulighederne for at lave nye opgaver og revidere bestående er til stede og lettere at distribuere end i bogformat.

På hjemmesiden har man mulighed for at indsende opgaver eller billeder og filer, der tilknytter sig til hver enkelt emne i grundbogen. Selv en nøje gennemgang af siden afslører kun meget få indtastninger, blandt andet enkelte af de få steder, hvor det er muligt at deltage i undersøgelser. Det er en skam, at de klasser, der bruger systemet, ikke udnytter den mulighed at lave opgaver til andre. Det er uden tvivl motiverende for eleverne at se egne opgaver offentliggjort og en særdeles god matematikøvelse selv at lave en opgave. Måske er det trods alt den stadig ofte besværlige adgang til computere på skolerne, der bevirker, at der ikke ligger flere elevarbejder på 'InterMat's hjemmeside.

Gennem hjemmesiden kan man også komme i kontakt med andre klasser, der bruger systemet, så man ad den vej kan udveksle ideer og arbejde sammen om projekter.

Lærervejledningen ligger på systemets hjemmeside, og alle kan komme ind og læse med på kommentarerne til de enkelte emner i grundbogen. Hvert emne har sit eget link til kommentarerne, så det kan være svært at få et overblik, men du behøver så ikke slæbe rundt på vejledningen. Den ligger i klassen, hvis der altså er en computer med internetadgang. Foruden relevante kommentarer til grundbogens sider er der på hver enkelt vejledning henvisninger til faghæftet for matematik, lidt om emnet ideer til organisation, kommentarer til arbejdssiderne, og hvilke edb-program-elementer der knytter sig til det pågældende emne. Formen for lærervejledninger på nettet er nok ikke helt fundet endnu, men dette er et bud. Men gå selv ind på http://www.intermat.dk, og dan en mening om siderne. Der skulle også være adgang til sider kun for lærere på nettet, men ingen koder eller oplysninger dertil er sendt med fra forlaget.

Lærervejledningen indeholder også enkelte sider om didaktiske overvejelser, som er udmærkede.

Et spændende system med mange gode og relevante aktivitetsforslag, både i grundbogen og i den tilhørende edb-del. Man kommer rundt om meget, og kan man få indarbejdet gode arbejdsvaner hos eleverne, er der gode muligheder for differentiering og for at integrere IT. Der lægges op til varierede arbejdsformer, til at 'tale' matematik og anvende matematik og samarbejde på tværs af fagene.

Lars Engraf

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Matematik

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS