Begge skoler har mange elever med store sociale problemer, mange tosprogede og mange elever med behov for specialundervisning. At undervise på skolerne medfører risiko for udbrændthed, psykisk træthed og stress, konkluderer Arbejdstilsynet.
Ifølge Nordjyske Stiftstidende er klasserne på de to skoler præget af tre forskellige elevtyper i samme klasse - elever med sociale problemer, tosprogede elever og elever med ressorucestærke, men meget krævende forældre. Alle tre elevgrupper stiller voldsomme krav til lærerne og fylder deres tilværelse, også i fritiden.
Ventetiden på et halvt til et helt år ved henvisning til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning spiller også ind. I ventetiden må den elev, som er henvist til hjælp, blive i normalklassen.
Massive arbejdsmiljøproblemer på to Aalborg-skoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.