Massedemonstration mod servicedirektiv i Strasbourg

EU-kommissionens omdiskuterede servicedirektiv trak fra middag i dag små 40.000 demonstranter på gaden i Strasbourg, der ville manifestere deres utilfredshed over for EU's 732 parlamentarikere, som i disse dage er samlet i byen blandt andet for i dag at diskutere servicedirektivet, som parlamentet skal stemme om på torsdag.

Blandt demonstranterne med faner, pibende fløjter og dundrende trommer var godt 400 lærere fra hele Europa, der var samlet gennem den europæiske paraplyorganisation for lærere – Etuce (The European Trade Union Committee for Education).

Deres frygt er, at servicedirektivet, som skal åbne op for at forskellige former for serviceydelser skal kunne flyde frit mellem EU-landene, vil betyde en kommercialisering af visse dele af uddannelsessystemet, så der kan handles med uddannelse på tværs af landegrænserne.

"Etuce og lærerorganisationer over hele Europa ønsker en fuldstændig udelukkelse af uddannelse fra Direktivet," lyder det derfor i en pressemeddelelse fra Etuces formand Martin Rømer, der er sendt ud inden demonstrationen.

Som tingene står i forhandlingerne mellem parlamentets politiske partier i øjeblikket, er der ikke lagt op til en eksplicit undtagelse af uddannelse i servicedirektivet på samme måde som det for eksempel er tilfældet med sundhedsområdet. I stedet snakker man om 'tjenesteydelser af almen interesse' og 'tjenesteydelser af almen økonomisk interesse'. De første skal undtages, mens de sidstnævnte skal med i servicedirektivet.

Almindelig folkeskole- og gymnasieuddannelse i Danmark vil som regel blive regnet som en 'tjenesteydelse af almen interesse' og vil derfor blive undtaget servicedirektivet, mens områder hvor der er en vis grad af brugerbetaling, kan opfattes som 'tjenesteydelser af almen økonomisk interesse'. Men det åbner for en kommercialisering ind ad bagdøren, mener Birgitte Birkvad fra DLI (Danske Lærerorganisationer International) med base i Bruxelles.

"Opdelingen giver et uklart billede, fordi der i en række lande er visse dele af uddannelsessystemet, der er privatiseret. For eksempel religiøse skoler i Irland og Holland. Det betyder, at hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en type uddannelse ligger indenfor den ene eller den anden kategori, så vil spørgsmålet ende ved domstolen, og det ønsker vi ikke. Uddannelse skal være et 100 procent nationalt anliggende og alle beslutninger skal hvile på en demokratisk debat i de nationale parlamenter. Ikke på markedskræfter eller domstole", siger Birgitte Birkvad fra demonstrationen i Strasbourg.

Hun har arbejdet meget med servicedirektivet og frygter, at det vil forringe uddannelsessystemet.

"Hvad nu hvis en kommercialiseret skole pludselig finder en utrolig god læse-indlæringsmetode. Så vil den jo sidde og holde på sin viden, fordi det er en konkurrenceparameter for at få flere elever. Dermed vil andre ikke kunne få glæde af den", påpeger Birgitte Birkvad.

Når parlamentarikerne har stemt om servicedirektivet på torsdag skal det tilbage og vende hos EU-kommissionen og derefter skal EU's 25 erhvervsministre stemme om det i Rådet. Kan de godkende Parlamentets udspil, bliver det vedtaget som det er, men har de ændringer til forslaget skal det til endnu en afstemning i parlamentet, før det kan gøres helt færdigt.