Mars / Venus

De mange nyheder vedrørende rumforskningen med dens succeser og fiaskoer ser ud til at have skabt så meget opmærksomhed og interesse for astronomi i skolen, at der er afsætning for en jævn strøm af bøger inden for faget.

Ud over det brede indhold af fagligt stof er det karakteristisk for serien »Solsystemet«, at der fortælles myter og historisk stof om planeterne og deres opdagelse, og at der berettes om danske forskeres deltagelse i rumforskningen.

Med hensyn til layout ligner disse bøger andre astronomibøger en hel del, idet siderne præges af store flotte billeder, og der anvendes hvid skrift på sort baggrund. Ligheden fremhæves desuden af, at illustrationerne stort set hentes fra de samme kilder. Teksten er let læst for elever på både mellemtrinet og øverste trin. Hverken matematiske udregninger eller fysiske og kemiske formler og love anvendes. Mars er tidens superstar blandt planeter, og en mindre flåde af rumsonder sendes i disse år derud. Bogen inviterer læseren med på en sådan tur. Fra starten, til vi står på Mars røde, støvede overflade, fortæller bogen os, hvad vi ser og føler. I kabinen er vi vægtløse, og gennem vinduet kan vi, efterhånden som vi nærmer os, se detaljer som kæmpevulkaner og dybe kløfter.

Efter ankomsten følger afsnit om Mars opståen, om vejret, som præges af storme og bidende kulde, og om de to måner Phobos og Deimos.

I slutningen hører vi om Mars-simulatoren på Aarhus Universitet og den danske indsats på instrumentområdet, hvor især magnetfeltmålinger har været vellykkede. Det er ærgerligt, at tekstens første sætning er forkert, idet den fortæller, at Mars er vor nærmeste naboplanet.

Og så til Venus, vintermorgeners eller -afteners strålende planet, kilden til utallige myter og navngivet efter kærlighedsgudinden. Men den er en distanceblænder, omgivet af tykke, uigennemsigtige skylag, hvorfra det regner med svovlsyre ned på en gold, stormomsust og hed planet.

Bogen giver et udmærket indtryk af forholdene på Venus i en række afsnit med overskrifter som »Et land af lava«, »Vulkaner«, »Sletter og meteoritter« og »De uægte tvillinger«. Det sidstnævnte er en sammenligning mellem jorden og Venus. Det er interessant, at Venus roterer så langsomt om sin akse, at et Venusdøgn bliver længere end et år.

Det er ærgerligt, at bagsideteksten fastslår, at Venus er det mest lysende objekt på himlen, for det er jo ikke rigtigt.