Marlene og kærligheden

Skal man følge sit hjerte eller sin fornuft? Er det vigtigste i livet at være lykkelig, eller skal man også have ambitioner? Og er det en dårlig ting at stole på andre og følge deres ønsker på trods af sine egne? Det er de spørgsmål, som bliver adresseret i denne absolut ikke dårlige debutroman. 18-årige Marlene fra Jylland skal arbejde tre måneder i København, inden hun skal starte på universitetet, men da hun møder barndomsvennen Michael, som ikke har andre planer end at tage nogle billeder og nyde livet, tvinges hun til at overveje den ellers så fastlagte vej, hun er på vej ud ad. Marlene stifter bekendtskab med den altopslugende kærlighed, men også med ecstasy og svampe og et hjerte, der gør så ondt, at det er svært at leve videre. Bogen er godt skrevet, og de vigtige emner bliver behandlet på en naturlig og velfungerende måde. Karaktererne er sympatiske og nuancerede, men desværre ikke gennemført skarpt tegnede. I slutningen af bogen, hvor forfatteren tydeligt ønsker at vise, at drømmefyren Michael også er en helt almindelig fyr med tvivl og fejhed, overgøres dette en grad, så både han og hovedpersonen Marlene forsvinder mellem fingrene på læseren. Fortælleren, som ellers alene har skildret bogens øvrige karakterer behavioristisk og oftest gennem Malenes synsvinkel, tildeles pludselig i et enkelt afsnit vision dedans (medsyn) på karakteren Michael. Denne løsning er uelegant og helt unødvendig i en ellers velfungerende fortælling.