Markedsgørelse truer udvikling af specialskoler

"Det chokerede mig dybt at høre, at lærerne på en institution oplevede, at det er hver enkelt lærers ansvar at sikre en indtjening på en million om året af hensyn til institutionen", siger medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelsen, Leif Sort.

Han har deltaget i en række møder, hvor tillidsrepræsentanter på specialskoler og -institutioner for voksne sammen med kredsstyrelsesmedlemmer havde mulighed for at udveksle erfaringer om skolernes forhold efter kommunalreformen.

"Det kan aldrig være den enkelte lærers problem at sørge for en indtjening. Det er en total umuliggørelse af læreropgaven, for så er læreren blevet gjort til en privat praktiserende konsulent", siger Leif Sort. Han ser udviklingen som et udtryk for, at der mangler en dialog med skolelederne.

Hemmeligholder nytænkningen

En anden konsekvens af markedsgørelsen er, at skoler og institutioner i stigende grad er begyndt at se hinanden som konkurrenter. Det bevirker, at man forsøger at holde ny faglig viden for sig selv, og det er en uhensigtsmæssig vej at gå, mener Leif Sort.

"Vidensdeling er grundlaget for udvikling af undervisningsområdet, og har været det i mange år. Hvis det nu holder op af hensyn til konkurrencen mellem skolerne, så afskærer vi os fra en stor mulighed for udvikling. Det er en misforståelse at gå den vej! Al undervisning lever i en dialog, hvor man bygger videre på hinandens erfaringer. Hvis synspunktet griber om sig, risikerer man i virkeligheden at lave en negativ spiral. For hvis man ikke får impulser fra andre steder, kommer der mindre udvikling på institutionen. Det bevirker, at man bliver mindre efterspurgt blandt de kommuner, der skal betale for eleverne, og så bliver man stik mod hensigten trængt i konkurrencen", siger han.

Gordon Ørskov Madsen, der er kredsformand i Århus og medlem af DLF's hovedstyrelse, peger på, at det er nødvendigt at fastholde undervisningsbegrebet for lærerne indenfor dette område.

"Lærerne er under pres i forhold til, at de ting, de skal præstere i deres hverdag. Mere og mere får karakter af ydelser, der er sat på formel, og mindre og mindre får karakter af undervisning i klassisk forstand", siger han.

Også behov for pædagogisk debat

Ligesom Leif Sort betegner han i øvrigt møderunden som en succes, og på hovedstyrelsens møde den 12. og 13. maj talte flere medlemmer for at etablere et fast netværk for denne medlemsgruppe med et møde hvert eller hvert andet år. Gordon Ørskov peger dog på, at der ud over tillidsrepræsentanternes erfaringsudveksling også er et behov for, at de øvrige lærere på skolerne og institutionerne får mulighed for at mødes og diskutere pædagogiske og didaktiske spørgsmål. Et behov de i øvrigt har tilfælles med ernærings- og sundhedsbachelorerne i DLF, der er spredt på flere typer arbejdspladser i hele landet.

DLF har gennemført en undersøgelse blandt medlemmer, der tidligere var medlem af de tre organisationer Speciallærerforeningen af 1981, Formidlerne og Danmarks Lærerforening, som blev sluttet sammen i 2007. Undersøgelsen, der viser, at medlemmerne af alle tre grupper er tilfredse med serviceniveauet i det nye DLF, vil blive behandlet på hovedstyrelsens møde i juni: Her vil man også drøfte, hvad foreningen yderligere kan gøre for de mindre medlemsgrupper, for eksempel forskellige former for netværksdannelse, oplyser kontorchef i DLF Laurits Lynge.