I landets største kommune, Ringkøbing-Skjern, skal børne- og familieudvalget spare 24 millioner kroner over de næste tre år. Udvalget lægger derfor op til at lukke otte skoler.
En af dem er Stadil-Vedersø Skole med cirka 100 elever, og det har fået de to borgerforeninger til sammen med den fælles idrætsforening at producere en profilavis, der skal fortælle de 29 politikere i byrådet om Stadil-Vedersøs kvaliteter og værdier. Profilavisen indeholder en række faktuelle oplysninger om de to sognes institutioner, foreningsliv, naturoplevelser og virkelyst.
De lokale foreninger har fundet det nødvendigt at sikre, at politikernes kendskab til det berørte lokalsamfund blev konkretiseret og opdateret, da afstanden mellem politikere og borgere i dag er langt større end tidligere. Mange af politikerne i byrådet har da heller ikke ved selvsyn besøgt skolen, skriver Markedsføring Online.
Profilavisen blev overdraget til borgmester Torben Nørregaard (V) på rådhuset i Ringkøbing i går.
Markedsføring skal redde skole fra lukning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.