Marie får luft

Frimærkesamlingen er forsvundet stjålet. En samling, som er farens værk, og som han har nydt og værnet om i et miljø, hvor det ikke har flydt med personlige ting. For familien har den betydet gode historier og oplevelser sammen med faderen. Mistanken hviler tungt på Johnny, en ung mand og ven af huset, som har svært ved at holde sig på den rette side af loven. Men Marie deler ikke farens mistanke og får ret. Begivenheden er på trods af situationens alvor og dramatik beskrevet i et roligt, lettilgængeligt, nuanceret og billed- og duft­skabende sprog. Dette er kendetegnende for bogen som helhed. Hvad enten det handler om Maries skoleoplevelser, forholdet til kammeraterne, familiens glæder og sorger, tidsbilledet af en arbejderfamiliens forhold i København i midten af det forrige århundrede og drømme om fremtiden. En af de store styrker ved bogen er den fine, nuancerede personkarakteristik, som gælder hele persongalleriet, samt beskrivelsen af de sociale iagttagelser og refleksioner, som Marie gør sig. To ting, som på trods af det store spring i tid giver nutidens børn identifikations- og indlevelsesmuligheder.

Bogen, som er femte bind i serien om Marie, er en selvskreven bog til skolebiblioteket, hvor formidleren kan hente den til højtlæsning for eleverne på mellemtrinnet. Selvom København er bogens geografiske placering, vil den være velegnet til temaarbejde på mellemtrinnet om en arbejderfamilies vilkår i 1950erne.