Denne bog behandler et vigtigt emne en pige af blandet herkomsts møde med et meget dansk miljø. Maria er 16 år og starter på en midtsjællandsk kostskole, fordi hendes indiske far har fået job i London. Dermed bliver hun tvunget til i højere grad end tidligere at tage stilling til sin halvt udenlandske baggrund, end da hun boede i Avedøre, hvor dette var normen. Bogen giver en interessant skildring af den indre konflikt mellem ønsket om at blive som de andre og ønsket om at beskytte sin kerne. Marias halvt danske baggrund gør hendes reaktioner og tanker meget genkendelige for unge uden etniske dilemmaer, men det betyder også, at bogen i højere grad kommer til at ligne andre ungdomsbøger om unges problemer. Denne normalisering er dermed både bogens styrke og svaghed. Det er måske nok en bog, der kan give en etnisk dansker et lille indblik i, hvilke dilemmaer unge med anden baggrund tumler med, men den tør eller vil ikke tage fat på de større problematikker, og for unge med anden baggrund end dansk vil den muligvis synes letkøbt.
Bogen skifter retning flere gange og knækker halvvejs over og kommer til at handle om mobning og problemerne ved vennen Thomas alkoholiserede barndomshjem. Bogen er velskrevet og vedkommende, og der er absolut ingen grund til, at Åxman Christensen skal stoppe her, men måske senere bøger vil profitere ved en begrænsning af antallet af emner til diskussion. Større dybde og mindre bredde med andre ord.
Marias dans
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.