Manual til skolebyggeri

Som nyuddannet var jeg ansat på en skole, hvor skoleinspektørens klart udtrykte holdning var, at en dygtig lærer sørgede for, at alle elever sad på deres plads og holdt deres mund. En sådan pædagogik krævede ikke meget plads .og kunne bedst udøves med en bordopstilling i tre rækker alle med front mod lærer, kateder og tavle.

Både skoleloven fra 1993, fokuspunkterne fra 'Folkeskolen år 2000' og udgangspunktet for lærernes arbejdstidsaftale 'En skole på vej' gør op med denne undervisning, der også handler om, at én klasse har én lærer i ét fag i ét bestemt lokale påét fast ugentligt tidspunkt hele året. I stedet lægges der op til fleksibel planlægning, hvor der veksles mellem faglig og tværfaglig undervisning, holddannelse som pædagogisk metode og natur/teknik fra 1. klasse. Alt det stiller naturligvis nye og andre krav til de fysiske rammer.

For at give alle dem, der skal i gang med at gøre danske skolehuse i stand til at møde de nye udfordringer, en håndsrækning, har Kroghs Forlag planlagt en serie på ni hæfter med titlen skolebyggeri og indretning. De to første er netop udkommet.

Økonomiske midler til skolebyggeri er på vej. Som det fremgår af forordet til hæfte 1, 'Skolebyggeriets grundelementer', har stat og kommune afsat cirka tre milliarder til nybyggeri og opdatering af folkeskoler, og forfatterne konstaterer tørt: 'Hvis denne investeringstakt opretholdes gennem mere end et årti, vil den gældende skolelovs 20-års-fødselsdag i 2013 med lidt held kunne fejres i tidssvarende fysiske rammer'.

De to hæfter giver en grundig, nærmest manualagtig indføring i hele processen omkring skolebyggeri fra de pædagogiske visioner til bygningsreglement og byggesagsbehandling. Glimrende brugshæfter, der kan klæde skolefolk på til at navigere i det til tider temmelig uvejsomme terræn, der findes i en byggeproces.

Niels Holst åbner serien med blandt andet at stille det meget relevante spørgsmål: 'Hvor mange folkeskolelove skal en skolebygning egentlig kunne holde til?' Men han peger også på en af de virkelig væsentlige faldgruber, når moderniseringer går i gang, nemlig at der blot bliver tale om at give de gamle lokaler et mere indbydende udseende, så 'klasseundervisningen kunne foregå i lidt mere æstetiske rammer, og uden at det længere dryppede ned gennem taget'.

Ombygninger og opdateringer af skolebygninger skal være en medspiller i skoleudviklingen, og det kommer Ida Kampmann ind på i artiklen 'Skolen for fremtiden'. 'Sansningen skal ikke tillæres, men den kan stimuleres så lidt eller på så negativ en måde, at det giver varige mén'. Sansemættede, fleksible læringsmiljøer harmonerer ikke med små klasselokaler indeholdende borde i tre rækker med front mod tavlen. I stedet peger Ida Kampmann på, at et basisområde skal inspirere til forskellige former for undervisning, aktiviteter og samvær, og at et basislokale som minimum skal rumme vand, strøm og netopkobling.

Hæfte 1 rummer også et afsnit om bygningsmyndighedernes og Arbejdstilsynets regler skrevet af Finn G. Christensen og et afsnit om byggesagsbehandling af Gert Olsen.

Udgifterne til en ægte opdatering nærmer sig, hvad en ny skole vil koste, og så mange midler bliver ikke afsat. Det ved også udgiverne af denne serie, og hæfte 2 har fokus på 'Ny skole i gamle bygninger'. Per Olsen, der er forfatter til dette hæfte, ser, at den største forhindring for at få lokaler, der kan realisere folkeskolelovens intentioner, er den meget kraftige funktionsopdeling med faglokaler og klasselokaler.

Den skoleudvikling, der klart er behov for og allerede er i gang, må understøttes af tidssvarende bygninger og lokaler. Disse hæfter kan klart inspirere til, at denne nybygning eller ombygning ikke bare bliver en æstetisk fornyelse af en mere end 100 år gammel måde at indrette skoler på.

Skolebyggeriets grundelementer, Hæfte 1

Af Niels Holst, Ida Kampmann, Finn G. Christensen, Gert Olsen

72 sider, 109 kroner

Ny skole i gamle bygninger, Hæfte 2

.Af Per Olsen

60 sider, 89 kroner

Serien: Skolebyggeri og skoleindretning

Kroghs Forlag