Manu Sareen: Stem på den rigtige side

Det kneb mere for de borgerlige partier at få sms-stemmer og komme på tavlen. Men skole- og uddannelsespolitikken blev diskuteret livligt. Profilskoler, tvangsspredning af indvandrerelever og manglen på uddannede lærere sammenholdt med lærernes arbejdsløshed var blandt emnerne på københavnervælgermødet. »Drik øl med Københavns politiske spidser«, stod der på plakater på professionshøjskolen. Det var Metropol i samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds, der stod for arrangementet.

Radikales Manu Sareen blev indtrængende, da han i sidste runde skulle komme med sin opfordring til de studerende.

»Jeg har altid bare opfordret til, at man stemmer til kommunalvalget og ikke andet. Men denne gang vil jeg sige, at der sker meget i København, og Dansk Folkeparti går altså efter posten som integrationsborgmester. Posten kan de få af Venstre og Konservative, så denne gang vil jeg sige, at det er meget vigtigt, at man stemmer på den rigtige side«, understregede Manu Sareen.

Forinden havde Dansk Folkepartis Birthe Skaarup sagt, at intet er statisk i denne verden, at man må tilpasse sig udviklingen, og hun opfordrede alle til at gå hen at stemme den 17. november, for »der sker meget i København«.

Socialdemokraten Jakob Hougaard - borgmester for beskæftigelse og integration i København - havde en plakat med, hvor der stod »Stem på én af de røde«. »Han er pølsemand«, lød det med et smil fra én af modkandidaterne.

Lad københavnermodellen virke

Første tema handler om de københavnske folkeskoler og de store skel mellem børnene, den øgede polarisering.

Konservatives Jakob Næsager ønsker flere profilskoler, gerne i alle bydele, fordi profilskoler tiltrækker engagerede lærere og elever.

Socialdemokraten Jakob Hougaard ønsker en mere blandet skole, men nævnte problemet med at forældrene fravælger skoler med mange indvandrerelever.

Cecilia Lonning fra Venstre ønsker mere niveaudeling. »Vi tror på niveaudeling. At man hver uge samler de rigtig gode elever i masterklasser, men også at man tør pille de fagligt dårlige elever ud og give dem ekstra undervisning«, som hun sagde.

Manu Sareen sagde, at flere på rådhuset desværre har forelsket sig i Århusmodellen og ønsker at sprede eleverne med magt. Han ønsker at bevare det frie skolevalg, mens Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti fremhævede profilskoler, lektiehjælp og nævnte, at der er god opbakning til Århusskolerne.

»Kom med noget konkret i stedet for tvangsspredning«, opfordrede en studerende især Manu Sareen til.

»Vi beder forældrene om at vælge den lokale skole, for man får aldrig noget godt ud af at tvinge nogen«, svarede Manu Sareen.

»Vi skal se på skoledistrikterne, og så skal vi lade københavnermodellen virke. Den skal have sin tid«, mente han. Københavnermodellen giver forældre til tosprogede elever mulighed for frivilligt at vælge en skole med mange etnisk danske elever.

Mikkel Warming talte om, at København er alt for opdelt allerede, at man skal sikre, at forskellige mennesker bor i opgangene. Det handler om boligpolitikken. Og skoleleder Klaus Mygind fra SF nævnte, at skolerne er skævere i fordelingen end boligområderne er.

Uregerlige børn sender lærere på pension

Der er arbejdsløshed blandt lærere, men der er også lærermangel, lød et nyt emne fra ordstyrer Marco Houlind fra Tv-Lorry.

»Mange lærere går på førtidspension, fordi de ikke kan klare folkeskolen. De trækkes ned af uregerlige børn. Forældrene skal opddrage deres børn bedre«, mente Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Nogle af kandidaterne fremhævede behovet for stærkere skoleledere, og skoleleder Klaus Mygind fra SF efterlyste bedre indkøringsordninger for nye lærere. Han så gerne, at det sidste halve år af læreruddannelsen foregik som praktik på en skole.

»Mange stopper efter det første år som lærer. Det er det største problem«, hævdede Jakob Næsager fra Konservative.

»Vi skal have mentorordninger de første et til to år for nye lærere, og så er der for meget uro og ballade i klasserne. Vi skal oprette flere specialskoler til diagnosebørnene. Det er ikke realistisk at rumme dem i folkeskolen. Det bliver et problem, når der er mere end et par stykker i hver klasse«, sagde han.

»Det handler om prestige«, mente Mikkel Warming. »Vi har i mange år haft en regering, der har talt lærerfaget ned under gulvet. Der er mange succeshistorier i folkeskolen. Det handler også om mere løn og bedre arbejdsforhold til lærerne«.

Han er imod flere specialskoler. For når et barn først er placeret i en speciel afdeling, bliver barnet i den specielle verden, og det dur ikke.

Han talte også om den eksplosion, der er sket bare i antal af børn i autisme-spektret de seneste ti år i København. Og budgetterne er ikke fulgt med.

»Børnene skal hellere have ordentlige tilbud i specialsystemet, end de skal presses og glemmes i normalsystemet«, sagde de konservatives Jakob Næsager.

En studerende efterlyste gode historier om folkeskolen, og der lød ønsker om mere tillid til lærerne. Kandidaterne fremhævede, at der sker rigtig meget godt på rigtig mange skoler.

»Er der flere valgbolsjer«, lød det stille fra en af de studerende til sidemanden. Det var de konservative, der havde delt valgbolsjer ud. De studerende delte en ølkupon ud til hver kandidat, så debatten kunne foregå over en øl i fredagsbaren bagefter. Den var velbesøgt, og der var levende musik senere på fredagen.