Mangesproget bestyrelse

Humlehaveskolen i Vollsmose i Odense fik valgt Danmarks første skolebestyrelse med flertal af fremmedsprogede forældre, skrev JyllandsPosten i sidste uge. Den ny bestyrelse blev sammensat ved kampvalg mellem en ren dansk liste og en liste, der overvejende bestod af fremmedsprogede forældre. Bestyrelsen kom til at bestå af en palæstinenser, tre danskere, en vietnameser og to tyrkere. 75 procent af børnene på skolen er fremmedsprogede, og skoleleder Olav Nielsen finder det naturligt, at det afspejles i sammensætningen af skolebestyrelsen.