Folkeskolernes lokaler bliver ikke udnyttet godt nok og står tomme det meste af dagen. Det mener Danmarks Idrætsforbund (DIF), der, med en kampagne til 50 millioner, vil forvandle ubrugte lokaler til rum for mere bevægelse i skolen. Kampagnen har fået navnet Skole+ og er fianansieret af forbundet selv sammen med RealDania og Lokale- og Anlægsfonden.
Initiativet bliver hilst velkommen af både Skolelederforeningen og KL. "Vi skal tænke i nye baner, hvad angår skoleindretning. Som skolerne fremstår i dag, giver de ikke tilstrækkelig mulighed for bevægelse og idræt. Kreative rammer og motiverende faciliteter vil styrke skolebørnenes muligheder for at være fysisk aktive. Det er vigtigt, for alle undersøgelser viser, at fysisk aktivitet er afgørende for børnenes sundhed, trivsel og indlæring", siger formanden for DIF, Niels Nygaard.
"DIF sætter et tiltrængt fokus på skolernes fysiske rammer. Med kampagnen får vi ny viden om, hvordan vi kan anvende de allerede eksisterende faciliteter på måder, der bedre kan motivere og inspirere til motion. Den er en stor hjælp til kommunerne, når de skal realisere skolereformen, som lægger op til mere bevægelse i åbne samarbejder med andre aktører uden for skolerne", siger Jane Findal (SF), der er formand for KL's børne- og kulturudvalg.
Mange millioner skal give bevægelse i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.