Anmeldelse

Man kan godt føle sig alene selv om man ikke er ensom.

Klik for at skrive manchettekst.

Mellem skrald og beton bor Nadi og Kat med deres usselt udseende Far, der klamrer sig til flasken. Men en dag forærer morfar dem en helt fantastisk hest.

To søstre, Kat og Nadi, bor i et højhusbyggeri i udkanten af en storby sammen med deres fordrukne far, der er tidligere sigøjnerkonge. Pigerne har ingen mor, hun er død for længe siden og Nadi kan slet ikke huske hende. Pigerne gider ikke gå i skole, de vil hellere glo fjernsyn og drive omkring. En dag kommer deres morfar med en hest til dem og det er kærlighed ved første blik.

Morfaderen fortæller, at hesten er kommet op af havet og er fra landet "Tir Na n'Og" hvor ingen dør og det altid er sommer. Pigernes elskede hestflytter snart ind i lejligheden og pigerne er de eneste, der kan ride den.

Myndighederne fjerner imidlertid hesten og sælger den inden Kat og Nadi kan nå at skaffe pengene. Pigerne giver ikke op. De beslutter at "stjæle" deres hest tilbage og kort efter er de på hesteryg på vej mod havet, hvor hesten kom fra - med politiet i hælene.

Stykket er nutidigt og meget handlingsmættet. Alle roller, også hesten, spilles af de tre skuespillere og man skal holde øre og øjne åbne for at følge med. Men gør man det, er der masser at se på og tænke over. Den lange tur mod vest bringer de to moderløse søstre tæt sammen. De opdager, at de begge savner moderen og at de begge kan føle sig alene selvom de har hinanden, faderen og morfaderen. Kat og Nadi indser, at de ikke kan undvære hinanden og at hesten ønsker at bringe dem sammen. Hesten fører dem først til moderens grav og siden til havet, hvor de genforenes med den bekymrede far. Faderen indrømmer, at han ligesom pigerne har båret på sorgen over hans kones død og for første gang i mange år forstår de tre hinanden og savnet, de alle har følt.

"Hesten der steg op fra havet" er en fortælling om ikke at leve i fortiden, om at komme videre i livet. Og huske, at der er hjælp at hente hos familie, og venner, hvis man er ked af det. Især giver Betina Grove i rollen som Nadi, en fin beskrivelse af en følsom lille piges savn og sårbarhed i sin søgenefter den uendelige kærlighed.

Marie Wagner