248 år. Så var enevælden som styreform slidt op. Men hvordan fungerede den egentlig i praksis, hvorfor kom den i stand, og hvad var det, der trods alt fik den til at holde så længe?
Efter de fatale krige mod Sverige i 1650'erne belønnede Frederik III borgerskabet for dens indsats. Han satte den gamle adel ud af spillet og etablerede straks derefter en ny adelsstand, der skyldte kongen sin succes, og som derfor kunne regnes for loyal. Og det trods kraftig beskatning og næsten uophørlige krav om at stille mænd og materiel til kongens krigsførelse. For det var hans magtambitioner, der satte dagsordenen. Ikke nationen, som først blev et aktuelt begreb mod slutningen af perioden.
Interne magtkampe og magtintriger blev resultatet af styreformen, for naturligvis havde kongen brug for gode hjælpere. Det var faktisk kun Frederik IV, der selv påtog sig at regere ned i detaljen. Og godt det samme. En række af de andre var aldeles uskikkede til eller uinteresserede i praktisk regeringsarbejde.
Forfatterne skildrer i et velskrevet og letlæst sprog, hvordan magten omhyggeligt blev understøttet af pomp og pragt, ceremonier, symboler og ritualer. Det faglige indhold er opdateret og i orden, og bogen er meget velegnet til lærerens baggrundslæsning. Og vel at mærke ikke blot historielærerens; dansklæreren vil næppe kunne udlægge for eksempel Johannes Ewalds digtning uden at kende dens samfundsmæssige baggrund.
Magt & pragt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.