"Det er jo fantastisk, at der ikke skal mere til for at få en hel familie til at fokusere mere på sund og varieret mad. Det viser bare, at Madskolerne ikke kun er en succes den uge, de er i gang, men at de rummer et stort og varigt potentiale", siger projektkoordinator i Landbrug & Fødevarer, Line Damsgaard.
Madskoler giver børn mod på madlavning
Denne sommer blev der afholdt 104 madskoler over hele landet. Aldrig tidligere er det lykkes at få så mange steder med på projektet. Ifølge Line Damsgaard er det et resultat af ubegrænset frivillighed. Udover private sponsorer af råvarer fra danske fødevareproducenter og frivillige voksne har der også været et unikt samarbejde med en gruppe studerende. "Projektet "Madens Pædagogik" med de Pædagogiske Assistent Uddannelser bærer en stor del af ansvaret for, at vi overhovedet er nået så langt. Med projektet har vi ikke kun givet flere børn mulighed for at komme på Madskole, vi har også givet de pædagogiske assistent-elever viden om, hvordan de bruger maden som et pædagogisk værktøj, hvilket de kan bruge deres fremtidige arbejde, og den erfaring tror jeg, at de vil få stor glæde af fremadrettet".
Landbrug og Fødevarer har sammen med 4H siden 2004 arrangeret madskoler i sommerferien, hvor børn får lov til at lære om mad, råvarer og kokkehåndværk.
Madskoler får børn til at lave sund aftensmad
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.