Madhistorie beskrevet i et taffel

Vikingetiden, renæssancen og barokken. Det er nogle af de tider, som er med i et forløb, som lærer Maria Grube har haft på Østervangskolen i Roskilde. Forløbet har løbet over tre uger. I begyndelsen lavede eleverne vikingemad, senere samlede de informationer om renæssancen og barokken.

"De har skulle lave en historisk borddækning efter de her to perioder. De har de selv skulle medbringe ting. De har haft spejle med og lysestager og været nede i natur/teknologi at hente knogler og skelethoveder", fortæller Maria Grube i en podcast, som Roskilde Kommune har lavet blandt andet for at medarbejdere på skoler og klubber kan dele erfaringer.

Madkundskabslæreren er vegetar

I podcasten fortæller Maria Grube, hvordan eleverne i grupper har dækket bordene, og nogle har lavet mad, og hvordan lektionerne er endt med, at eleverne har fotograferet bordene og delt billederne på sociale medier og sidenhen har de spist sammen.

Forløbet er den måde, som Maria Grube har valgt at arbejde med madhistorie.

"Det er en del af madkundskabsfaget at arbejde med madhistorie og historisk madlavning. Det lærer dem at sætte mad ind i en kontekst, og det ikke bare er håndværk og mad vi spiser. De lærer at forholde sig til alle de kulturelle koder, der ligger i mad og de historiske lag, som der er i at tilberede og forberede et måltid. Den mad vi spiser afspejler samfundet ret klart", siger Maria Grube.

"Ved at lave maden og se hvilke tilberedningsmetoder man brugte og hvilke krydderier og råvarer, man brugte, og hvad man lagde vægt på smagsmæssigt og visuelt, så får de også et indtryk af, hvordan perioden var igennem maden", siger læreren.