Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Mad er sagen

– en film om dansk madkultur

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En film, hvis målgruppe er meget bred, men folkeskolen er med. Den kommer langt omkring i den danske mad- og måltidskultur og beretter herom på en levende og interessevækkende facon. Den vil kunne benyttes som udgangspunkt for drøftelser og diskussioner, men er også relativt lang, hvorfor det vil være en idé at finde egnede stoppesteder undervejs.

Vi starter hos to forskellige familier, dog ikke mere forskellige, end at den ene er en pædagog-, den anden en folkeskolelærerfamilie. Måske lidt for indspist til vores brug, men de er alligevel repræsentative i forhold til filmens budskab: at vi skal tage vare på vore madtraditioner, selv dyrke/købe råvarerne, tilberede dem med omhu og spise i ro og mag i hyggelige omgivelser og social sammenhæng. Og selv om man måske kunne frygte noget andet, står det såmænd ikke så skralt til i lille Dannevang endnu, måske?

Det handler om madpakken og de daglige måltider, om prægningen af børnene i familien, børnehaver og skoler og om påvirkningen af fremtidens skolelærere og køkkenassistenter. Vi besøger nogle af disse steder: et gartneri, hvor børnehavebørn er med ude at trække sagerne op af jorden, Ida Davidsens smørrebrødstempel, Meyers »køkkenbørn« i Københavns kulturnat, Karolines udviklingskøkken, Tulips fastfood-fabrik, den økologiske grøntsagsdistributør Aarstiderne og Kvicklys »Whats Cooking«-koncept. Rækken brydes af sammenbindende kommentarer fra blandt andre Jan Krag Jacobsen, Kille Enna og Helle Brønnum Carlsen, som alle tre er noget inden for madmusikken og har kloge og bidske kommentarer.

Ind imellem er droppet interessante fakta om vores mad, blandt andet en topti, hvor smørrebrødet kommer ind på en flot førsteplads foran hakkebøf og frikadeller, mens pasta med kødsovs, pizza og lasagne trods alt må nøjes med en fjerde-, sjette- og ottendeplads.

Med filmen følger et lille hæfte med en kort beskrivelse af indholdet, ideer til undervisningen, centrale udsagn, opgaver og de nævnte fakta.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mad er sagen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS