M

Det er med et hattrick af priser bag sig, at Oscar K. og Rasmus Bregnhøi udkommer med andet bind af serien om Lilith i Underverdenen. "M" sendes på gaden med genrestemplet graphic novel, og hermed skulle forventningerne være afstemt i retning af den mere kunstneriske del af tegneserieverdenen.

Rammen er identisk med Fritz Langs filmklassiker af samme navn - "M" - fra 1931: En børnemorder er på fri fod. Politiet er både korrupt og på bar bund. For at få fred til at bedrive kriminel virksomhed tager underverdenen sagen i egen hånd, fanger den skyldige og iscenesætter en parodi af en retssag.

Her skilles vandene så endelig, for i Oscar K./Bregnhøis udgave træder den blinde, men synske Lilith ind på scenen med sin trofaste beundrer, gadedrengen Schniff. Som den eneste moralsk ufordærvede sjæl insisterer Lilith på lighed for loven - selv for seriemordere.

I "M" går der hul på to nørder. Bogens drivkraft er forfatternes fascination af noir-genrens dystre, skæbnetunge stemning. Den formidles skræmmende godt i de tom-øjede, afsjælede skikkelser, der hvileløst vandrer rundt i et univers, hvor der er samplet med tid og sted. Paris' berømte sindssygehospital, Salpétrière, ligger ved siden af Rådhuspladsen, og 1930'ernes politiske miljø er lige så meget her og nu som 2010.

For den kulturelt velbevandrede unge og voksne vil "M" være en skatkiste af henvisninger til litteratur, historie, geografi og film. For læsere uden dette resonansrum vil "M" være sværere at lukke op.