Lykken er en halv lagkage

Forfatteren fortæller om de første tolv år af sit omtumlede og barske liv som tysk flygtning. 1938-1950.

Hendes beretning begynder og slutter ved Düsseldorf, hvor hun er født, og hvortil hun vender tilbage med kvinderne i sin familie for at starte tilværelsen på ny. Barndomshjemmet er forunderligt nok uskadt. Ligefremt og usentimentalt giver hun sin og sin kvindefamilies bestandige kamp for at overleve mæle. Først kommer truslen fra Hitlers regimente, så fra den russiske invasion østfra. Irma er i mellemtiden sammen med sin ældre søster og mormor havnet i Pommern hos mosteren og kusinen der. Det lykkes kvinderne under konstant bombardement at slippe til Gdynia og derfra med skib ad omveje til København. Nye trængsler i danske flygtningelejre, under elendige sanitære og ernæringsmæssige forhold, udsat for »forargelse og had« fra danskernes side. Omsider igen kurs mod det sønderbombede Tyskland, »herefter var vi igen frie mennesker«.

En særdeles tankevækkende og gribende historie, fortalt af en skrivende amatør, bosat i Danmark siden 1955, i et ganske ukunstlet, men ikke fejlfrit sprog. De sidste 25 sider er en særdeles ordrig efterskrift om at skrive selvbiografi, hvordan og hvorfor, ved Christina E. Gadiel. Ideen er god, udførelsen mindre overbevisende. Fremstillingen kunne være meget strammere, mindre gentagende.

I forbindelse med begge bogens hoveddele kunne forlagskonsulenten med held have gjort en diskret, aktiv indsats.

Godt stof til læsning, overvejelse og skrivende selvvirksomhed fra og med 7. klasse.