Lykkeland

En ny Mortensen har indtaget dansk litteratur. Han hedder Thomas, er midaldrende, fraskilt – og desværre som lærer ved at være out of trend. Han er på kant med den pædagogiske elite på skolen og kan ikke finde ud af det dér med tværfaglig undervisning, projektarbejde und so weiter.

Uheldigvis har hans skoleleder ikke den længste lunte i forhold til Thomas' midtvejskrise: Han skubber ham koldt ud i et sindssygt behandlingssystem, der synes uden ende. Thomas skal omskoles og genopdrages, som var han dissident i Østtyskland eller Kina.

Han tumler ensom, forvirret og til sidst arbejdsløs rundt i psykotesternes hjernevask – indtil han omsider får brudt den onde cirkel og reddet sig væk fra vanviddet.

Det er skrappe satiriske sager, Ole Frøslev her rører sammen i en underholdende og letlæst anretning. Men jeg synes ikke udelukkende, det er folkeskolen, der står for skud. Det gør mere præcist de tendenser i samfundet, der produktudvikler behandlingsliderlighed i bredere forstand.

Om jeg vil anbefale romanen til landets lærerværelser? Det véd jeg ikke rigtigt. Jo: Hvis man har penge nok.