Lyden af fede frøer og andre lyde

En kort historie, fortalt i et herligt rod af lyde og rekvisitter, af en charmerende og dygtig børne-performer.

En stribet klapstol i nylon, et vaklende klapbord, et kaffestel, en knald rød termokande, en masse gamle dåser ...og en hel del ledninger henover gulvet, som fører op til en lydmager og hans lydbord. "Lydplaneten" er en performance for børn, mættet med stemning, lyde, sureelle påfund og underspillet humor. Alt sammen rummet i Seimi Nørregaards skæve historie om den gang hun var en lille dreng! Da hun var en lille dreng overnattede han ofte hos sin farmor. Farmoren opbevarede fede frøer i gamle dåser - Seimi løfter lågene, og en kakafoni af fede bøvseagtige kvæk brøler os i hovedet. Men en dag, hvor Seimi skal overnatte hos sin farmor, er der ikke kun frøer i dåserne men også i sengene! Det er nogle kæmpe store, slimede tudser, og Seimi løber rædselsslagen ud af huset og væk. Han farer vild i farmors villakvarter, men bliver heldigvis fundet af Hr. Nissen som bringer ham hjem til farmor igen. Her fejrer de alle tre hjemkomsten med stegte frølår, og en frisk svingom til børnesangen "Heksemutter lod en tudse riste" - leveret af Seimi Nørregaard og Jørgen Teller i deres helt egen muntre popversion. Seimi Nørrregård er en charmerende performer, som virkelig forstår at spille for- og til børn. Hun forstår at dele hendes underfundige univers med sit unge publikum, uden vel at mærke at gå ned i knæ! Forestillingen gør sit publikum i godt humør. Dog virker det som om selve historie om farmors fede er for fattig på lydlige incitamenter til at forløse intentionerne om en soundscape-forestilling, og at man derfor har været nødsaget til inddrage lyd-improvisationer, som ligger udenfor selve historien. Disse enkelte passager kan synes lidt langtrukne, men det ændrer ikke på det faktum, at denne lille performance har sit helt eget charmerende univers. Sandra Theresa Buch