KL og regeringen ønsker, at flere elever skal gå fra specialundervisning til normalundervisning, og har som led i aftalen om kommunerne økonomi for 2012 aftalt, at der skal særlige vægtige faglige grunde til, før Klagenævnet for vidtgående specialundervisning kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud.
Klagenævnet skal kun kunne tilsidesætte en kommunal afgørelse, hvis det vurderer, at et andet tilbud i klart højere grad imødekommer undervisningsbehovet. Desuden skal kommunerne udover faglige hensyn også medtage økonomiske hensyn i deres vurdering af tilbud.
Aftalen blev indgået i begyndelsen af juni og fik uddannelsesordfører Christine Antorini fra Socialdemokraternes til at bede undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) forklare, hvordan de nye regler påvirker forældres og elevers retssikkerhed i forhold til at kunne få den nødvendige specialundervisning
"Nu begynder vi med de her klageregler. Med den tynde aftale, der er, kan vi konstatere, at der ingen penge følger med, og at de vil stramme klagereglerne. Det her lugter bare langt væk af en spareøvelse", sagde hun til folkeskolen.dk og specialpaedagogik.dk.
Der vil stadig være en klageinstans
Det er vigtigt at understrege, at der ikke ændres på kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde specialundervisning til elever, der har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning, lyder det i Troels Lund Poulsens skriftlige svar, der faldt samme dag, som elever og lærere gik på sommerferie.
"Tilsvarende fastholder vi, at specialundervisningsområdet også efter justeringerne - som det eneste område i folkeskolen - vil have en klageinstans, der kan tage stilling til og ændre konkrete afgørelser", forklarer ministeren.
Ministeren lægger vægt på retssikkerhed
Ikke desto mindre overvejer handicaporganisationernes repræsentant, Morten Carlsson, at træde ud af klagenævnet.
"Aftalen mellem regeringen og KL kan gøre det umuligt for klagenævnet at udføre sit arbejde ordentligt. Hvis det bliver konsekvensen, er der ingen grund til, at vi bruger tid og kræfter på at være med", sagde Morten Carlsson, der er formand for Landsforeningen Autisme, da økonomiaftalen var indgået.
Men ændringerne berører ikke adgangen til at indgive klage til klagenævnet og heller ikke den stærke sagkundskab, der er opbygget omkring klagenævnet, forklarer Troels Lund Poulsen i sit svar til Christine Antorini.
"Vi bibeholder således retssikkerheden på området for elever og forældre, hvilket er noget, jeg lægger stor vægt på", skriver ministeren og gentager, at formålet med en justering af klagereglerne er at understøtte målsætningen om mere inklusion i folkeskolen og at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen fastsætter det lokalpolitiske serviceniveau.
Aftalen om specialundervisning
Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi, at regeringen skal søge tilslutning til blandt andet disse justeringer inden for specialundervisning:
- Indførelse af en særlig formodningsregel, så det vil kræve særligt vægtige faglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud.
- Det præciseres, at klagenævnet kun kan tilsidesætte en kommunal afgørelse, hvis det vurderer, at et andet tilbud i klart højere grad imødekommer undervisningsbehovet, at kommunerne udover faglige hensyn også skal medtage økonomiske hensyn i tilbudsvurderingen, at specialundervisning ikke tildeles på baggrund af en diagnose, men på grundlag af en vurdering af det undervisningsmæssige behov, samt at klagenævnet ikke kan henvise eleven til et bestemt tilbud.
- Sammensætningen af klagenævnet overvejes.
- Udarbejdelse af en vejledning rettet mod kommunale beslutningstagere.
Lund Poulsen: Økonomiaftale truer ikke retssikkerheden omkring specialundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.