Alvilda, det nye børnebogsforlag med nære relationer til Modtryk, har udgivet en svensk ABC fordansket af den sikre rimsmed Lotte Salling. Det har ikke været nogen enkel opgave, men Lotte Salling har løst den på en fin måde.
Pigen Anna bliver vækket af en kat, som tager hende med på en fantastisk rejse til det fascinerende land, Bogstavlandet. På rejsen rundt i landet møder de to figurer alle de 28 bogstaver, som kan sættes sammen på så uendelig mange måder. Forfatteren præsenterer nogle problematikker, for eksempel med C og S, C og K, der indimellem godt kan drille lidt. På en fin og kreativ måde kommer man også om ved Z, X og Q, og der leges med bogstavet Z, der kan blive til et N, hvis det bare lægges ned. Katten er en klog mis med en dyb forståelse for bogstaverne. Til sidst siger den:
Husk hver en ting, jeg har fortalt,
og brug din fantasi,
så kan du nemlig skabe alt
med bogstav-trylleri.
(.)
Det smukkeste på vores jord
er ORDET, klart og kort.
for ordet Jord består af ORD,
når du ta'r J'et bort.
Maria Jönssons illustrationer er sjove, farverige og lidt skæve.
Billedbogen henvender sig til børn omkring skolestarten, der er begyndt at interessere sig for de fantastiske bogstaver med de mange kombinationsmuligheder.
Luftgiraffer og Stjernesild
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.