Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lovforslag: Skoler skal kunne idømmes bøder for mobning

Hvis skoler ikke gør nok ved mobning, skal forældre fremover kunne klage til en klageinstans, som kan idømme skolerne bøder. Det er en del af et lovforslag fra undervisningsministeren. DLF mener, det er den helt forkerte vej at gå.

Foto: Istock
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
1 kommentar
10. oktober 2016, kl. 19:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Ellen Trane Nørby (V) meldte i starten af august ud, at hun ønskede en klageinstans for mobbeofre. Nu er hun klar med en model for, hvordan det skal foregå. Modellen vil indgå i et lovforslag, som hun præsenterer de andre partier for. Ellen Trane Nørby vil have flere skoleledere og kommunalpolitikere til at tage ansvar i sager om mobning, så i første omgang skal forældre og elever gå til kommunalbestyrelsen. Men hvis de ikke er tilfredse med kommunalbestyrelsens afgørelse, kan de gå til den nye klageinstans, som skal ligge under Dansk Center for Undervisningsmiljø.

I Sverige har man tidligere haft samme tal for mobning, som iDanmark. Men efter at man har indført ny lovgivning på området, ertallene ifølge Skolverket faldet til, at seks procent bliver mobbetmindst en gang om måneden. Ifølge lovgivningen har alle på skolenet medansvar for at modvirke mobning, men den hovedansvarlige erskolelederen.

Mobning kan medføre straf til mobberne og de ansvarlige påskolen i form af bøder eller lignende. Samtidig med strafansvaretindførte Sverige også 'antimobberåd', hvor elever fra de ældsteklasser sammen med voksne holder øje med, om der er børn på skolen,der bliver forfulgt eller holdt udenfor. De kan holde samtaler medelever, der er involveret i mobning.

I Norge bliver 12 procent udsat for mobning en gang om måneden.Siden 2004 har ansatte på skolerne haft pligt til at gribe ind ogmelde det til skolelederne, hvis de har mistanke eller oplevermobning blandt eleverne. Elever og forældre har også mulighed forat melde det til skolelederen. Og det kan koste bøder eller op tiltre måneders fængsel ikke at efterleve kravene omskolemiljøet.

Derudover kan skolerne vælge at deltage i et af de toantimobbeprogrammer, som blandet andet arbejder med de voksne somgode rollemodeller, pædagogiske samtalegrupper , et bedreinspektionssystem og spørgeundersøgelser blandt eleverne.

Kilde: Faktalink.dk

Ministeren: 
Arbejdet mod mobning skal systematiseres og prioriteres

"Det skal gerne være sidste udvej, at en sag når til klageinstansen, for målet er, at både skolerne og kommunalbestyrelserne bliver bedre til at tage fat om problemerne og får løst dem lokalt ude på skolerne. Men desværre hører vi i dag om elever og forældre, som står magtesløse tilbage, fordi ingen griber ind over for mobning, og derfor håber jeg, at de andre partier vil bakke op om en klageinstans, så ingen fremover skal stå i den situation", siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Skoleleder-formand om ankeinstans: Helt ude af proportion

I Danmarks Lærerforening kan man absolut ikke se fordelen ved klageinstansen.

"Selvfølgelig skal alle gøre hvad de kan for at modvirke mobning, men jeg mener, at det er på dialogbaggrund, at vi kan ændre noget. Jeg kan ikke se, at klager - og anklager, som det går hen og bliver - giver noget positivt resultat. Det kan ligefrem risikere at give en masse negativ snak på skolerne i stedet for den positive snak, der er brug for", siger formand for undervisningsudvalget i DLF Bjørn Hansen.

At klageinstansen, hvis den bliver en realitet, skal ligge under DCUM, er fornuftigt nok, fordi de i forvejen har stor viden om mobning, mener Bjørn Hansen. Men han kunne godt have ønsket sig, at parter omkring folkeskolen var repræsenteret på anden vis, end de er i DCUM.

Bøder til skolerne

Den nye klageinstans skal have mulighed for at komme med påbud til skolerne og i sidste ende tilbageholde tilskud og uddele tvangsbøder.

"Det kan jeg slet heller ikke se fordelen i. Det bliver en skræk, man prøver at jage i livet på skolerne - nu skal i gøre noget ved det. Men det er jo ikke ensbetydende med, at skolerne får gjort det bedste, de kan gøre. Man skulle hellere få skolerne til at diskutere, hvilke strategier der ville give en positiv vej", siger Bjørn Hansen.

Han kan sagtens se som en konsekvens, at der er skoleledere, som bliver ramt, fordi deres skoler ikke klarer problemerne om mobning. Og det vil gå ud over lærere og pædagoger på skolen, at man bliver udstillet som en skole, der ikke kan håndtere mobning.

Lærer: En klageinstans skal komme med løsninger

"Jeg ved godt, at der er skoler, der ikke har udarbejdet en strategi for antimobning, selv om det står i loven. Det skal de selvfølgelig gøre, og det må man gå ud og sige til skolerne. Men derudover burde man have fokus på, hvordan håndterer vi problemerne med mobning, i stedet for bare at tænke på, hvordan man sanktionerer".

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lovforslag: Skoler skal kunne idømmes bøder for mobning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS