Lovforslag: Lokale firmaledere i skolebestyrelsen

Kommunerne skal have lov til at reservere pladser i skolebestyrelserne til den lokale købmand eller en person fra gymnastikforeningen, hvis regeringens lovforslag til en ny folkeskolereform bliver vedtaget. Forslaget, der giver mulighed for at afsætte to pladser i skolebestyrelser til lokale repræsentanter fra erhversliv, foreningsliv eller ungdomsuddannelsesinstitutioner, skal styrke samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet. Flertallet i bestyrelsen skal dog stadigvæk være forældrerepræsentanter.

I lovforslaget til ny folkeskolereform står der i § 42 Stk. 2."Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at op til to pladser iskolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter fra det lokaleerhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokaleforeninger."

I bemærkningerne uddybes paragraffen:
"Kommunalbestyrelsen får som noget nyt mulighed for at træffebeslutning om, at der skal være op til to eksterne repræsentanter iskolebestyrelsen fra det lokale erhvervsliv,ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger. Det er op tilkommunalbestyrelsens beslutning hvordan disse repræsentanter skalvælges. Formålet er at forbedre samarbejdet mellem skole,uddannelse, erhvervsliv og det omkringliggende samfund. Som anførtforan under bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 42,stk. 1, er det fortsat et krav, at flertallet i skolebestyrelsenskal være forældrerepræsentanter og at formanden udpeges blandtforældrerepræsentanterne."

Muligvis spild af tid Bjørn Hansen, formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg, er ikke bekymret over paragraffen, men han mener, at det er at skyde over målet, da skolebestyrelserne i forvejen bredt sammensat af forældre med forskellige baggrunde.

"Jeg kan godt se idéen i, at der deltager repræsentanter fra lokalsamfundet, når man skal have et samarbejde, men skal det være faste pladser? Repræsentanterne har ikke en interesse i alle møder, der er måske to møder om året, men de restende ti er ikke relevante for dem, og det vil være spild af god arbejdstid", siger Bjørn Hansen. Han mener, at det kan være brugbart at lade det lokale erhvervs- og foreningsliv mødes med skolebestyrelserne, men kun når det giver mening i forhold til dagsordenen.

"Jeg synes, de skal inviteres indenfor til samarbejde. Det er interessant for skolebestyrelser at mødes med erhvervsliv og foreninger, når man diskuterer, hvordan erhvervslivet og foreningslivet kan bidrage eller deltage i samarbejdet med understøttende undervisning", siger Bjørn Hansen.

Lovforslag klar: Lærerne har fortsat ansvaret for undervisningen

Kritik fra Skolelederne og Skole og Forældre Skoleledernes formand Anders Balle og formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen kritiserer i Berlingske åbningen mod erhvervslivet.

"Når vi kigger på de opgaver, som skolebestyrelserne administrerer i dag med at udarbejde principper for den enkelte skole og føre tilsyn med dens virksomhed, så vil der være rigtig mange af dem, som både virksomheder og andre eksterne parter kun vil have begrænset interesse i", siger Mette With Hagensen til Berlingske. For Anders Balle handler det om, at skolebestyrelserne udgøres af forældre med tilknytning til skolen, og han ser ikke noget behov for en professionalisering af bestyrelserne.