Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lolland-Falster: Lærerne underviser to timer mere end lovet

Den lokale lærerkreds har regnet ud, at lærerne i Guldborgsund underviser 2,1 lektioner mere om ugen, end kommunen havde lovet dem. Undervisningschefen tager forbehold for kredsens tal, men medgiver, at lærerne har mere travlt end nødvendigt, fordi planlægningen af skoleåret under ny reform er gået stærkt.

Foto: Istock
Simon Brix
1 kommentar
8. oktober 2014, kl. 14:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Sidste år underviste lærerne i gennemsnit 21,3 lektioner om ugen. Kommunen budgetterede med, at lærerne fra i år skulle op at undervise 2,6 lektioner mere, men det er endt med, at de underviser 4,7 lektioner mere - 26 lektioner i alt om ugen.

Danske udskolingslærere underviser nu mere end i andre OECD-lande

De 2,1 ekstra lektioner svarer ifølge lærerkredsens beregninger til 30 lærerstillinger. Og der er ledige lærere nok på Lolland-Falster til, at skolerne kan ansætte flere, oplyser skoleledernes formand på øerne, Brian Brodersen.

Og det burde skolerne udnytte, mener formanden for den lokale lærerkreds.

"Lærerne overbebyrdes af det her", siger Henrik Hansen.

"Jeg tror ikke, det er af ond mening, men et udtryk for, at lederne nu har muligheden for at give lærerne flere undervisningstimer i en tid med en trængt økonomi".

Henrik Hansen siger, at konsekvenserne af det høje undervisningstimetal er faldende kvalitet, øget sygefravær og et forværret arbejdsmiljø, som allerede er i frit fald.

"Det er håbløst".

Der er lagt op til store besparelser på skoleområdet i Guldborgsund. 22 millioner i 2015 og i alt 98 millioner kroner inden 2019. Henrik Hansen mener, at 14 af de 22 millioner er sparet allerede ved de ekstra undervisningstimer, lærerne har fået.

Skoleledere og kreds: Sæt skolelukninger til debat igen

Kommunens forklaring

Undervisningschefen i Guldborgsund Kommune vil ikke tages til indtægt for lærerkredsens egne beregninger, men kommunen er selv i gang med at regne på, hvor mange timer lærerne underviser, forklarer Morten Mygind Jensen.

Han tror dog på, at kredsens tal har noget på sig, og medgiver at lærerne 'løber længere på literen' ude på skolerne. Han er enig med Henrik Hansen i, at en af forklaringerne kan være, at skolerne gerne vil have en buffer-pulje til uforudsete udgifter, eller bare være sikre på, at skoleåret hænger sammen.

"Derudover tror jeg også, at det har været svært at planlægge reformen på så kort tid. Vi har også fokus på nye arbejdstidsregler og kommunale besparelser, som endnu ikke er hjemtaget", siger Morten Mygind Jensen.

"Måske finder vi ud af, at skolerne har vi været unødigt hårde i forhold til at overholde budgetterne, og så regulerer vi det frem mod næste år", siger han og peger på yderligere en forklaring på lærerkredsens tal.

Der er forskel på, hvordan kommunen og lærerne opgør undervisning. I henhold til kredsens tal, er det udvidede undervisningsbegreb - al tid med eleverne, som ikke er almindelig undervisning - med i lærernes samlede antal undervisningstimer. Kommunen medregner understøttende undervisning, men ikke for eksempel gårdvagter i frikvarterer.

"Det er dog kun en mindre del af forklaringen", siger Morten Mygind Jensen.

Vestjylland: Forslag om besparelser kan presse undervisningstiden op

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lolland-Falster: Lærerne underviser to timer mere end lovet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS