Historien om Lokes letsindige lån af Frejas fugleham, der nær havde fået fatale konsekvenser, fordi klummerhovedet ikke kunne manøvrere sikkert i den, er gammel og god og fortalt mange gange. Denne gang synes jeg, sproget er blevet noget formelt og stift, med en replikbehandling, der aldrig lader læseren i tvivl om, at det er altså en bog, det her, og ikke en letflydende og medrivende fortælling. Illustratorens akvareller er holdt i matte farver og er rigtig gode. Desværre er han faldet for fristelsen til at overføre Lokes normaludseende med fipskæg og slængkappe fra tegneserien »Valhalla«, og da han flyver væk, er det i et outfit hentet fra Troels Triers mest gakkede dage og Disney-serien »Luftens Helte«. Forlaget har i samme udstyr, af samme forfatter, men med skiftende tegnere udgivet en stribe fortællinger fra den nordiske mytologi. Resultatet har før været mere vellykket.
Anmeldelse
Lokes skam
Klik for at skrive manchettekst.
Lokes skam
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.