Den nye regel skal ifølge aftalen medvirke til at nedbringe kontingentet i de faglige organisationer.
Loftet gælder kun kontingenter til fagforeninger, mens kontingenter til a-kasser fortsat er fuldt fradragsberettigede.
Et kontingent i Danmarks Lærerforening er sammensat af et centralt og et lokalt kontingent, og den samlede pris for medlemskabet er derfor forskellig fra kreds til kreds. For fuldt betalende aktive medlemmer koster det for eksempel 5.556 kr. om året at være medlem af Roskilde Lærerforening, fremgår det af kredsens hjemmeside.
En merudgift på cirka 1.000 kroner
Man har i forvejen ikke fuldt fradrag for fagforeningskontingentet.
"Vi arbejder med en tommelfingerregel, som siger, at man har en fradragsret på cirka en tredjedel. Det vil sige, at hvis man betaler omkring 6.000 kroner i kontingent, har man i runde tal en sparet skat på cirka 2.000 kroner", forklarer statsautoriseret revisor hos Revisionsfirmaet Edelbo & Lund-Larsen Palle Mørch.
Med et loft over fradraget på 3.000 kroner vil man nu have et fradrag på 1000 kroner i stedet for de 2000, beregnet ud fra den samme tommelfingerregel.
"Det vil sige, at der i alt er tale om en merudgift på cirka 1000 kroner om året", siger Palle Mørch.
Indtil nu har der ikke været noget loft over fradraget. Næstformand i DLF Stig Andersen siger:
"I forbindelse med skattereformen er der tidligere vedtaget en reduktion, så værdien af skattefradraget falder fra 33 til 25 procent. Det bliver yderligere udhulet i kraft af, at man nu sætter et maksimum", siger næstformand Stig Andersen.
Loft over fagforeningsfradrag vil koste en lærer cirka 1.000 kr.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.