Fem prominente 'løver' sad klar med det imaginære checkhæfte for at høre idéer til to investeringer i folkeskolen, da Danmarks Lærerforening holdt sin egen udgave af DR-programmet 'Løvens Hule' på Folkemødet på Bornholm.
Dagens to håbefulde deltagere bestod af Københavns Lærerforening med formand Katrine Fylking i spidsen, der søgte en halv milliard kroner til klasselærerrollen, og formanden for Muskelsvindsfonden, Simon Toftgaard Jespersen, der søgte 1 milliard kroner til at opnå 100 procents inklusion i folkeskolen.
Løverne med pengene var Anni Matthiesen, børne- og undervisningsordfører for Venstre, Sigurd Agersnap, undervisningsordfører for SF, Agi Csonka, programdirektør i Villum Fonden, Marie Stærke, S-borgmester i Køge, og Helle Gade, S-borgmester i Silkeborg.
Fuld plade på investeringer
Alle fem løver endte med at springe på begge investeringsmuligheder.
Hos de københavnske lærere var det særligt budskabet om, at ”en investering, I vil blive husket for”, og påstanden om, at ”samfundet vinder ved denne investering, fordi det er klasselæreren, der er garant for fællesskab, trivsel, tryghed, dannelse, demokrati og faglighed”, der fik løverne til at sige ja.
Hos Muskelsvindsfonden og Simon Toftgaard Jespersen skulle regeringspolitikeren Anni Matthiesen først lige høre, hvad pengene skulle gå til, før hun kunne gå med i den store investering.
Her var det, som om Muskelsvindfondens formand fik et klarsyn og foreslog, at KLF og han slog deres idéer sammen. En investering i klasselæreren er nemlig også en investering i inklusionen.
Men ellers var det i høj grad hans en levende metafor om inklusion, der gav ham den nødvendige medvind og fik løverne til at sige ja.
”Inklusion er ligesom en rampe. Den er skabt til mennesker, som ikke kan gå op ad trapper, men den er til glæde for alle. For når du brækker benet, så er en rampe forskellen mellem, om du kan komme med eller bliver nødt til at vige for fællesskabet”, fortalte han.
Samtidig lovede han lavere skolefravær og lavere udgifter til specialskoler, mindre tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der ikke længere skal passe deres børn hjemme; og færre unge, der står uden job og uddannelse.
Løfter, der lød godt i Venstre-politikerens ører.
”Helt klart en god case. Hvis man så endda kan garantere, at færre forældre skal gå derhjemme med tabt arbejdsfortjeneste, ville man jo kunne tjene penge på det her på den lange bane”, sagde Anni Matthiesen og tilføjede til klapsalver af de fremmødte tilskuere:
”Men hvis vi skal kæmpe den her kamp, så sæt barren højere – en milliard er ikke nok”.
Der er bare et problem
En glad Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, sluttede arrangementet af med at udtrykke sin begejstring over, at folketings- og kommunalpolitikere snakkede om, at investeringer på en milliard i folkeskolen var alt for lidt.
Inden folk fik lov at gå, stillede han dog spørgsmålet: ”Hvordan sikrer vi, at pengene kommer ud på skolerne og bliver derude? For når kommunerne mangler penge, så skal de findes et sted, og så giver man noget med den ene hånd og tager med den anden. Det er et problem, vi skal finde en løsning på”.
Løvens Hule med prominente navne: Milliarder til inklusion og klasselæreren – ja tak
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.