Løvedrengen

Den gængse science fiction-roman er fuld af tekniske vidundere, udviklingen er fortsat fremad med stadig mere avancerede hjælpemidler. Denne lidt slidte setting brydes der med i »Løvedrengen«, hvor hovedpersonen færdes i en fremtid uden biler, fly og motordrevne skibe. Årsagen er mangel på råstoffer og krav om bedre miljø. Dermed lægger bogen op til en diskussion af energikilder og pro et contra ved en højteknologisk brug og smid væk-mentalitet. Bogen berører kort, hvordan de ændrede forhold betyder, at man ikke længere kan få for eksempel appelsiner, der før blev fløjet ind fra eksotiske lande, og på den anden side at luften ikke længere er forurenet af bilos. Katte har i denne verden fået et dårligt ry, da de har fået skylden for en astmaepidemi blandt børn. Drengen Charlie er trods sin astma ikke allergisk, men kan derimod tale med katte, siden han som barn blandede blod med en leopardunge. Denne evne giver mange sjove episoder og driver handlingen frem, men den er på den anden side også et svagt punkt, idet den repræsenterer et utroværdigt brud med en ellers fuldstændig realistisk verden. Ideen havde fortjent en lidt mere original forklaringsmodel, men dette ændrer dog ikke ved, at bogen er spændende og velskrevet. De første tre kapitler er nok til at sætte tankerne i gang på en mellemtrinsklasse i forhold til at tænke fremtidsscenarier. Og hvis bogens plot videreudvikles i de kommende bøger, er der også basis for en diskussion af medicinalindustri og verdenssygdomme.