Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Løsning skal findes

Hovedstyrelsen vil arbejde for en anden struktur for skolelederne

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
29. august 1996, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skoleledernes markante ønske om at slippe ud af lokalkredsene i DLF møder stor forståelse i foreningens hovedstyrelse.

Folkeskolen nr. 35 1996

- Skoleledernes nye rolle som arbejdsgivere skaber mange frustrationer på skolerne, så vi skal finde en løsning på deres forhold til lokalkredsene. Vi er også enige i, at skolelederne fortsat skal være organiseret i DLF under en eller anden form, siger næstformand Tom Egholm, der mener, en ny struktur ligger i direkte forlængelse af de undersøgelser, skolelederne og DLF har lavet.

- Det må naturligvis få politiske konsekvenser, når begge undersøgelser viser, at mange skoleledere er utilfredse med at være medlemmer af lokalkredsene, siger Tom Egholm.

Kritikere har tidligere peget på, at skolelederne vil kunne spille kreds og hovedforening ud mod hinanden, hvis lederne er organiseret centralt.

- Det er et af de problemer, som vi skal finde en løsning på, siger Tom Egholm, der dog ikke vil komme med et bud på, hvordan den fremtidige struktur for skolelederne bør se ud. Men han er overbevist om, at hovedstyrelsen og skolelederforeningen er klar med et forslag om skoleledernes placering i DLF på kongressen til næste år.

Så sent som i 1994 stemte kongressen nej til et forslag fra DLF og Danmarks Skolelederforening om delvist at løse skolelederne fra lokalkredsene. Siden har tiden arbejdet for en ny struktur, mener næstformanden.

- For det første er mange lærere og skoleledere ved at finde ud af, at de har nye roller i forhold til hinanden. For det andet skal vi i de kommende måneder have en debat med vores kreds- og amtskredsformænd om ledernes rolle, siger Tom Egholm.

Bedre service

Tom Egholm deler skolelederforeningens frygt for, at mange skoleledere vil melde sig helt ud af DLF, hvis ikke der bliver vedtaget en ny struktur. Det kan få konsekvenser på længere sigt.

- Hvis et stort flertal af skolelederne ikke længere er medlemmer af DLF, kan vi ikke regne med, at vi kan fastholde kravet om, at de skal være læreruddannede, siger Tom Egholm.

En tredjedel af skolelederne er tilsyneladende allerede parate til at forlade DLF.

Medlemsundersøgelserne viser, at de er utilfredse med servicen i både DLF og Danmarks Skolelederforening.

Alligevel mener Jens Kjær, der er næstformand i skolelederforeningen og medlem af hovedstyrelsen i DLF, at en central placering vil kunne skabe tilfredshed blandt skolelederne.

- Når vi ikke længere skal betale kontingent til kredsene, får vi råd til at yde medlemmerne en bedre service, siger Jens Kjær.stan

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Løsning skal findes

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS