Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Løkke: Folkeskolen står stille

Det er ikke nok at holde niveau, hvis alle andre bliver bedre. Sådan lød budskabet fra Lars Løkke Rasmussen på hans ugentlige pressemøde umiddelbart efter offentliggørelsen af Pisa-resultaterne. Regeringen kommer med udspil til skolereform i morgen.

Foto: PR Foto
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
1 kommentar
7. december 2010, kl. 15:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

På pressemødet gav Lars Løkke udtryk for, at det efter hans mening går den rigtige vej med læringen i de små klasser, men at resultaterne af Pisa-undersøgelsen viser, at de ældre elever ikke er med.

"Målt på de 15-åriges resultater står vi stille, mens resten af verden bevæger sig. Det skal vi have lavet om på. Vi skal have gjort en god skole endnu bedre", sagde Lars Løkke Rasmussen

Det er målet med den folkeskolereform, som regeringen fremlægger i morgen, lod Lars Løkke forstå. "Nøgleordene er faglighed og frihed", sagde han.

Det faglige vil regeringen blandt andet løfte ved at indføre seks timers skoledag i indskolingen samt uddanne 900 læsevejledere og 500 matematikvejledere. 100 nye ph.d'er skal tilvejebringe viden om hvilken undervisning, der virker.

Samtidig skal kommuner og skoler skal have mere frihed til at tilrettelægge undervisningen mest hensigtsmæssigt. Det sker blandt andet ved at fjerne loftet på maksimalt 28 elever i klasserne.

Tillid til de professionelle

"Vi vil vise mere tillid til de professionelle. Men det er frihed under ansvar, for de skal stå på mål for resultaterne", sagde Lars Løkke Rasmussen, med henvisning til at offentliggørelse af resultaterne af de nationale test bliver en del af reformudspillet.

Netop offentliggørelsen af testresultaterne ser ud til at blive en af de helt store knaster i forhold til at forhandle en reform på plads med den nuværende forligskreds. Den tæller blandt andre Socialdemokraterne, der har gjort det klart, at de ikke ønsker resultaterne offentliggjort.

Løkke: Vi står ved forlig

Kan regeringen ikke forhandle forliget hjem med de nuværende forligspartnere, må en reform vente til efter næste valg, med mindre regeringspartierne Venstre og Konservative vil bryde forliget. Det afviste Lars Løkke dog på pressemødet.

"Regeringen vedstår sig de forlig, vi har indgået. Vi fremlægger et udspil til en folkeskolereform, og så håber vi på, at Folketingets partier vil trække i arbejdstøjet", sagde han.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Løkke: Folkeskolen står stille

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS