Lockout: Døve babyer og børn med taleproblemer mister værdifuld undervisning

Talehørerlærere underviser, vejleder og rådgiver om børn fra nul til 18 år, som har vanskeligheder med at tale eller høre. Derfor er der ikke kun skolebørn, men også førskolebørn og deres forældre, der bliver berørt af KL's lockout. Det gælder blandt andet døve babyer, som får indopereret den kunstige hørelse cochlear implant, CI.

"Nyopererede børn med CI får ikke den rehabilitering fra vores fagområde, som de har brug for. Døve børn har brug for specifik og intensiv lydtræning for at kunne udnytte den elektrode, de får indopereret", siger Margit Knuthsen på vegne af 52 lockoutede talehørelærere i Københavns Kommune.

Afskåret fra kursus i undervisningsmetode til CI-opererede

Samme melding lyder fra de lockoutede talehørelærere i Rudersdal Kommune. Inden for det seneste halve år har de fået henvist CI-opererede børn.

"Børnene er helt ned til ti måneder, og forskning viser, at det udover en tidlig operation er meget vigtigt med en målrettet undervisning, for at hjernen kan lære at lytte med det langsigtede mål at kunne tale", skriver talehørelærerne Inge Partsch og Camilla Vinter til folkeskolen.dk.

Lockout griber markant ind i døve og hørehæmmedes hverdag

For at kunne vejlede forældre og børnenes nære omgivelser bedst muligt, har de fået bevilget et omfattende kursus i undervisningsmetoden audio-verbal-teori. Men på grund af lockouten er de afskåret fra at deltage.

"Det er urimeligt over for både børn, forældre og os. Vores højeste ønske er at komme tilbage på arbejde igen, så vi i det mindste kan deltage i den resterende del af kurset og komme til at undervise og vejlede de familier og børn, der nu tålmodigt må vente på, at konflikten slutter", lyder det fra Inge Partsch og Camilla Vinter

Børn med dyspraksi har brug for gentagelse på gentagelse

På samme måde som CI-opererede skal børn, der bliver opereret i gane eller stemmebånd eller blot får klippet tungebåndet, trænes umiddelbart efter operationen, for ellers har træningen ingen effekt

"Børn med erhvervet hjerneskade og børn med for eksempel dyspraksi har også brug for kontinuerlig taleundervisning. Den medfødte udviklingsforstyrrelse dyspraksi har den konsekvens, at sproget ikke bundfælder sig, så børnene har brug for gentagelse på gentagelse. Jeg kan blive ved med at remse eksempler op på børn, som ikke kan undvære deres talehøreundervisning", siger Margit Knuthsen fra København.

Man kan ikke bare sætte sig og tale i tre timer

Også almindelige folkeskoleelever med kommunikative vanskeligheder mister værdifuld undervisning på grund af lockouten.

"Sproget er forudsætningen for, at man kan lære at læse og regne, så det er vigtigt, at elever med sprogvanskeligheder får bygget et solidt fundament. Christine Antorini siger ganske vist, eleverne vil få den mistede undervisning på et senere tidspunkt, men taleundervisning foregår dagligt eller ugentligt og involverer også forældre, lærere og pædagoger", siger Margit Knuthsen.

Det kan man ikke erstatte, som var børnene små flasker, man kan hælde den manglende deciliter på, tilføjer hun.

"Man kan ikke sige: Du mangler tre timers taleundervisning, så nu sætter vi os og taler i tre timer. Børnene har brug for at få fyldt lidt på hele tiden og øve det i dagligdagen, så det bundfælder sig som viden og kunnen".

Problemer med udtalen går ud over barnets sociale liv

Taleundervisning foregår i en kommunikativ relation, hvor man går i dialog med barnet om, hvad der rører sig i dets liv.

"Vi skal have en fælles platform at bygge på. De fleste børn med forsinket udtale udvikler over tid en korrekt udtale, men indtil da har de det svært og har brug for hjælp. Det går ud over deres sociale liv, hvis andre børn og voksne ikke kan forstå, hvad de siger. Jeg har tidligere arbejdet med børn, der stammer voldsomt, og når de åbner munden, ved de ikke, om deres tale vil gå lige igennem, eller om de bliver overrumplet af deres stammen. For dem er det unikt, at en talelærer går ind i problemet", siger Margit Knuthsen og fortsætter:

"Som talehørelærere arbejder vi med kommunens mest sårbare børn - fra multihandicappede til børn med sproglige vanskeligheder. Vi kan ikke sige, at de får varige mén af lockouten, men de mister undervisning, som de ikke kan undvære. Børn med erhvervet hjerneskade er i specialinstitution med dygtige pædagoger, men vi er med til at lægge planer for børnenes udvikling og underviser både pædagoger og børn. Nogle tale- og sprogvanskeligheder kan følge børnene hele livet, men de kan overvinde eller kompensere for andre, og dem skal de helst ikke slæbe med ind i skolen, hvor de skal lære at læse og skrive".

Forældre har brug for samtaler og sparring

Talehørelærerne i København arbejder med mange forskellige kommunikative vanskeligheder. De fleste af dem er tilknyttet almindelige skoler og daginstitutioner. Selv er Margit Knuthsen ansat på Børnecenter København og har elever med autisme fra Specialskolen i Peter Vedels Gade på Amager som et af sine primære områder.

"Vi arbejder tæt sammen med psykologer og terapeuter, og det tværfaglige aspekt er vigtigt, fordi vi kan løfte udviklingen ved at bidrage med hver vores faglighed. Men samarbejdet er sat på stand by, fordi vi som den eneste faggruppe er omfattet af lockouten".

Lockout gør det svært for patienter med blodprop i hjernen at genvinde talen

Det bekymrer Margit Knuthsen.

"Vi har børn med autisme, som mistrives i børnehaven, og hvor vi ved, at de skal videre til en specialinstitution. Forældrene har brug for sparring om, hvilken institution det skal være, og hvor der er plads. De har brug for at tale den slags igennem, for det er en stor sorg at måtte erkende, at barnet ikke skal gå i skole henne om hjørnet", siger hun.

Højsæson for visitation til specialinstitutioner under lockouten

Det er højsæson for visitation til specialinstitutioner til det kommende skoleår.

"Vi har en taleklasserække på Nyboder Skole for elever, som er hårdt ramt sprogligt. Mine kolleger fra normalområdet frygter, at arbejdet med at visitere elever dertil går i stå på grund af lockouten, for det kræver talepædagogisk testning og beskrivelse og grundige samtaler med forældrene", siger Margit Knuthsen..

En psykolog kan tage samtalerne med forældre, men også her er alle faggrupper vigtige, mener Margit Knuthsen.

"Det er vigtigt, at pædagogen i børnehaven, psykologen og talehørelæreren taler de forskellige aspekter igennem med forældrene fra hver sit faglige udgangspunkt og også lytter til forældrenes bekymringer. Vi kan se, der kommer ro på, når de får det specialtilbud, barnet har brug for for at kunne udvikle sig. Det gælder også, når mine kolleger kommer ud i normalområdet til børn med taleproblemer. Så har forældrene også brug for at få svar på de spørgsmål, der trænger sig på".