"Der er slet ingen tvivl om, at dette forslag vil få katastrofale konsekvenser for læreruddannelsen, og de øvrige mellemlange videregående uddannelser", siger han.
27 procent af de studerende på velfærdsuddannelserne har læst på en anden uddannelse, før de startede på for eksempel læreruddannelsen. De vil blive ramt, hvis kommissionens forslag bliver til virkelighed.
"Læreruddannelsen lider i forvejen af et markant faldende ansøgertal og et hastigt stigende frafald. Færre lærerstuderende betyder mangel på arbejdskraft i folkeskolerne, og dette vil i sidste ende gå ud over elevernes undervisning", siger Kresten Bang Heinfeldt.
Lærerløn er ikke høj nok til studiegæld
Kommissionens forslag går på at skære SU'en ned fra seks til fire år og samtidig give de studerende mulighed for at låne til den sidste del af deres uddannelse. De skattemæssige fordele ved kommissionens forslag skulle udjævne de øgede udgifter til lån.
Men Kresten Bang Heinfeldt mener, at det er et stort problem, hvis lærerstuderende skal til at gældsætte sig for at tage uddannelsen.
"De lærerstuderende kan så se frem til at skulle tilbagebetale gæld til staten med en folkeskolelærers løn. Men en folkeskolelærer tjener ikke det samme som en bankdirektør, så argumentet om at de studerende i sidste ende kommer til at tjene på skattekommissionens forslag, er virkelig ugennemtænkt".
Lærerstuderende fra hele landet mødes i dag kl 17 til stormøde på Læreruddannelsen Zahle.
LL: Fire års SU vil give færre lærerstuderende
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.