Livslang læreruddannelse

Man bliver aldrig færdiguddannet; autonomien er den professionelle lærers kors, krav og kamp Hvordan kan vi gøre læreruddannelsen (mere) professionsrettet, har lærerne på seminariet i Århus spurgt hinanden. Hvorefter 16 af dem har sat en lang række udviklingsarbejder i gang - for at etablere et grundlag for at iagttage de studerendes læring og seminarielærernes undervisning og vejledning, for at blive bedre til at kommunikere om praksis og for at udvikle praksis i det perspektiv. Det har resulteret i en masse delrapporter, som kan rekvireres. Og i en spændende bog af det samlede projekts koordinator, Kirsten Krogh-Jespersen. Målgruppen er først og fremmest andre seminarielærere, men studerende, og såmænd også færdiguddannede lærere, kan læse den med stort udbytte.

- Hvad er det i uddannelsen, der kan kvalificere lærere til både at klare de fagfaglige krav og at kunne navigere i skolens komplekse helhed med paradokser og dilemmaer? - Hvad er det, der skal og kan læres på seminariet, når nu man ved, at man ikke bliver færdiguddannet lærer i løbet af den formelle uddannelse? - Hvordan kan man sikre samvirke mellem studiet af teorier og eksemplariske forløb på seminariet og praktik på skoler, når man véd (eller bør vide), at teori og praksis er to forskellige kategorier, og praksis ikke er anvendt teori? - Og hvordan kan studietiden give kommende lærere fælles kategorier, begreber og teorirammer, som de kan anvende til professionel kommunikation om og analyse af undervisning og læring - og de problemer, som man støder ind i som lærer? Sådanne spørgsmål rejses og diskuteres. Der gives ingen forkromede svar - tonen er meget nøgtern og næsten ydmyg. Man bilder sig ikke ind, at de udviklingsarbejder, der rapporteres fra, er bedre end så meget andet seminariearbejde. Men som læser får man lyst til at høre mere. Det gælder den helt unge fransklærer og engelsklæreren, som har 28 års erfaring. De er begge på vej i deres professionelle udvikling. Det gælder læreren i samfundsfag, som har opdaget, at han før mest har henvendt sig til nørder, der ville diskutere politik, men ikke didaktik. Og det gælder sløjdlærerne, som oplevede et spændende gennembrud med et åbent vejledningskontor. (Studerende véd, at det kan være endda særdeles vanskeligt at fange en seminarielærer uden for undervisningstiden.) På sløjd-kontoret kan de studerende få øjeblikkelig hjælp til professionsrettede overvejelser, og lærerne oplever, at de kan følge meget bedre med i de studerendes læreprocesser og refleksioner. Som en ekstra sidegevinst har kontoret også udviklet sig til et fagligt mødested på tværs af hold og årgange! Med afsæt i projektets delrapporter og i teori om professionsuddannelse får Kirsten Krogh-Jespersen sat ord på en række væsentlige forhold i uddannelsen, som bør kunne give inspiration mange andre steder. Professionelt arbejde er karakteriseret ved nødvendigheden af at foretage skøn baseret på relevante kundskaber og færdigheder. Man bliver aldrig færdiguddannet som lærer, ja, selv en nok så professionsrettet uddannelse vil ikke kunne garantere en problemfri overgang fra studium til lærerpraksis. Seminarieuddannelsen må få de studerende til at forstå, at autonomien i lærerarbejdet er den professionelles »kors, krav og kamp«. Men autonomien må baseres på en åben kommunikation med omverden.

Bogen giver en kort gennemgang af de seneste læreruddannelseslove og uddannelsessektorens modernisering. De mange citerede udviklingsrapporter handler om de involverede læreres oplevelser og vurderinger. Der indgår desværre ikke observationer i projektet, og selv om der også citeres flittigt fra spændende beskrivelser fra studerende, så handler det altså om, hvad de tænker, mener og skriver - ikke om, hvad de faktisk gør. Det kunne man ønske blev næste trin på raketten; for den skyder god fart, og retningen virker helt rigtig. Nu er der sat ord og begreber på professionsrettethed. Det diskuteres også, hvad der kan fremme og hæmme udviklingen i uddannelsen og lærerarbejdet. Det kunne være spændende også at få sat fokus på, hvad forskningen kan fortælle om, hvordan læringen faktisk sker. Det kan dokumenters, hvad der gøres i undervisningen, og der kan sættes ord på overvejelserne før, under og efter. Men det er straks vanskeligere at dokumentere konsekvenserne for læringen. Her er stof til næste, store projekt.