Livsfilosofi og etik tre Det personlige ansvar

En af folkeskolens opgaver er at give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen over for medmennesket og naturen. I arbejdet på at etablere dette grundlag må der naturligvis fokuseres på de personlige vurderinger samtidig med, at eleverne erobrer en viden om, at de skal fungere i en både historisk, social og kulturel sammenhæng, som er præget af en traditions vurderinger.

Det er derfor vældig godt, at Andersen og Hahn tager fat i begrebet ansvar, fordi en fordybelse i dette begreb gør opmærksom på en sammenhæng mellem viden, indfølingsevne og selvforståelse. Viden om det man skal være ansvarlig over for og viden om traditionens vurderinger af disse ansvarlighedsområder, indfølingsevne i forhold til andre mennesker, så man kan forstå andre og derved gå i dialog om sagen, og selvforståelse så man blandt andet ved, hvad der betyder noget for en selv.

I et sådant arbejde kaldes de personlige vurderinger frem, hvilket er nødvendigt for at kunne forstå og forholde sig til traditionens vurderinger, men også for at få etableret det nødvendige grundlag for at kunne forstå og forholde sig til nutidige etiske spørgsmål.

Bogens afsnit om kærlighed lægger op til at få viden om menneskesyn, der både problematiserer og klargør grundlaget for den personlige stillingtagen, og derved rustes eleverne til at blive kastet ud i bogens sidste halvdel, som tager fat i etiske spørgsmål vedrørende sex, abort, dødshjælp og tolerance og menneskerettigheder.

Denne bog tre i serien svarer stilmæssigt til bog et og to. Mine indvendinger heroverfor er de samme og skal derfor ikke gentages. Men gentages skal, at elever og lærere i de ældste klasser her har et materiale, som fokuserer på centrale tilværelsesspørgsmål på en sådan måde, at ingen slipper for stillingtagen. Og det er jo ikke noget ringe grundlag for en undervisning.