Livets scene - en farlig affære

To klovne på livets scene. Den ene skal dø. Og på trods af emnets alvor er det meget, meget morsomt.

Livet er en frygtelig farlig affære. Man risikerer at dø af det. Det gælder alle, også de to klovne, Paolo Nani og Kristján Ingimarsson, som farer ind med det ene nummer efter det andet på livets store scene. For vi, tilskuerne, sidder med udsigt til bagscenen og til bagsiden af det funklende røde sceneforhæng. Vi hører applausen, hører latteren, ser dem øve sig, ser dem tænke sig om, og ser dem dø - til sidst! Men først har de kæmpet på livets scene. Været soldater på livets scene. Ekvilibristiske, stumspilsfarcerende, tungevridende, ansigtsvridende og tåvridende morsomme. Ligesådan med deres råflirtende flamencopar. En lidenskabeligt morsom fremstilling af kønnenes evindelige kamp, sekunderet af slangen, en morsom handskedukke, og æblet fra paradisets have. Og ligesådan med et simpelt måltid, som de indtager på den bagscene, som vi har udsyn til. Måske foregår måltidet før publikum tropper op, måske efter publikum er gået. Tallerkener farer frem og tilbage; et æble bliver kastet; grebet mirakuløst med en gaffel, som sidder i munden. Og med dette æble som mål bliver der derefter kastet med knive. Det er nervepirrende - men vi, tilskuerne til klovnene på livets bagscene, opdager først det vældigt farlige, når det er overstået. Så elegant er det udført af stykkets to klovne.

Det er sikkert, at både Paolo Nani og Kristján Ingimarsson er i en klasse for sig. Det samme gælder - måske endda i endnu højere grad - forestillingens tekniker. Med fingrene på lys og lydpulten digter han med. Mindst lige så præcist som de to på scenen. For her er det detaljerne og præcisionen, der tæller. Både når gardinet trækkes for og fra, og aktørerne bukker og takker, er det hele nøje afstemt med lyden af det vilde og gale publikum på livets egentlige scene. Og når der kastes en kniv mod det stakkels æble, passer det helt præcist med lyden af et rum der flænses.

Hurra for denne tekniker. Han matcher fuldt ud Paolo Nanis og Kristján Ingimarssons overlegne brug af alle kroppens virkemidler i deres fortælling om, at døden kan ingen undslippe. Ikke engang den bedste klovn - eller den bedste ven.

Lone Nyhuus