Jeg faldt straks for titlen, og den rammer tonen i bogens bedste afsnit og formuleringer. Bogens overordnede sigte er at beskrive en pædagogisk praksis i skoler og institutioner, hvor forebyggelse og udvikling af barnets kompetencer og potentialer sættes i fokus ud fra et personligt, ligeværdigt, anerkendende og følelsesmæssigt møde med det enkelte barn.
Bogen er opdelt i fem dele, hvoraf del to, som handler om udvikling af fælleskaber, er den fyldigste og mest centrale. Del fem er en redegørelse for forfatterens neuropsykologiske grundlag. De enkelte dele er sammensat af små afsnit - ofte på en side eller mindre. Mange af dem rummer velformulerede, varme og betydningsmættede indsigter og budskaber, som tit er opbygget omkring et velvalgt citat fra forfatterens faglitterære ballast, andre stiller gode spørgsmål til læserens eftertanke. Ikke alle er dog lige klare og forståelige. Bogen kan virke kalejdoskopisk og egner sig derfor til at blive læse i små bidder. Men på grund af dens godbidder må den absolut anbefales til inspiration og eftertanke for pædagoger og lærere.
Livet genudsendes ikke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.