Dette nummer af det nye tidsskrift 'Liv I Skolen' er et godt afsæt for et arbejde i læreruddannelsen med at begrebsafklare kvalitetstænkningen i dagens skole, fordi det stritter i så tilpas mange retninger, at der er noget at tage stilling til samt stof til et kritisk arbejde med begrebsanvendelse og kvalificering af fagsprog. I kombination med at undersøge de politiske dokumenter og de teoretiske artikler, som blandt andet 'Dansk Pædagogisk Tidsskrift' og 'Unge Pædagoger' aktuelt formidler, vil det kunne medvirke til at sikre kvalitet i de studerendes forståelse af kvalitetsdebatten.
Tidsskriftet kalder sig på bagsiden 'anderledes'. Det er sikkert selvrosende ment?, men jeg kan ikke rigtigt identificere, hvori det anderledes består, idet en hel del af de udsagn, tidsskriftet præsenterer sig med, også kan siges om en række andre pædagogiske tidsskrifter - i hvert fald de øvrige tilsammen. Jeg synes, det er for dyrt. I forhold til omfang og udgivelsesfrekvens da vist det dyreste af de eksisterende danske pædagogiske tidsskrifter. Men nu til de enkelte artikler:
'Alligevel arbejder man, som om planen stod til troende. Som aldrig før tages der kurser, udarbejdes målsætninger og handleplaner, støbes projekter til kvalitetsforbedringer og meldes ud, ind, op, ned, fra og til. Ordene hober sig op til veritable bjerge, der dog sjældent barsler med andet end små mus'. Ordene er lærer Niels Christian Sauers. Planen, der tales om, er (vistnok) folkeskoleloven, måske projektplanen 'Folkeskolen år 2000'? Det melder Sauer ikke præcist ud.
Derimod er hans artikel sprængfyldt med de aktuelle hurra-ord: 'Eleverne skal tage ansvar for egen læring, men magter næppe at tage ansvar for egen madpakke'. Og 'Her gik det pædagogiske parnas rundt og troede, at disciplinproblemer var noget, den fæle Frank Dahlgaard havde opfundet'. Hans artikel virker som en hån mod de lærere og andre skolefolk, der i de øvrige artikler formidler og argumenterer for, hvordan og hvorfor de har valgt at forstå og håndtere udfordringerne om at formulere mål, evaluere, dokumentere og kommunikere. I deres beskrivelser søger de at sandsynliggøre, at der kommer mere end små mus ud af anstrengelserne. Sauers artikel er i øvrigt karakteriseret ved aldeles udokumenteret at tillægge andre synspunkter, motiver og praksis, som han herefter kan ironisere over eller gennem sit ordvalg fremstille som utroværdige, jævnfør citaterne.
De øvrige artikler udfolder sig overvejende i spændingsfeltet mellem kvalitetsforfølgelse på skoleniveau og på klasseniveau; en række artikler fortæller således om arbejdet i en bestemt klasse mellem en bestemt lærer og hendes elever. Artiklerne på dette niveau er alle skrevet af kvindelige lærere og handler om de dyder og kvaliteter, læreren må besidde og tilrettelægge efter, for at der kan komme kvalitet i elevernes læreprocesser.
Artiklerne, der formidler eksempler og overvejelser på skoleplan, lægger vægt dels på det kollegiale samarbejde i team og pædagogisk råd, dels på det samarbejde, der må udfoldes mellem elever, lærere, ledelse og forældre. Et par af artiklerne beretter om, hvordan kvalitetsstjernen eller ledestjernen (forfatternes udtryk for Undervisningsministeriets Kvalitetsudvikling i folkeskolen) kan kvalificere arbejdet med at identificere og dokumentere kvalitet i undervisning og andre lærer- og skoleopgaver. Tove Melton fremhæver som én begrundelse herfor: 'Kom ikke og sig, at der ikke foregår undervisning af høj kvalitet i folkeskolen og har gjort det i årevis. Der er bare ingen, der ved det, for vi siger det ikke til nogen!'
Tidsskriftet indeholder også to mere teoretiske artikler af henholdsvis Lars Alrø og John Aasted Halse. Alrøs artikel handler om nødvendigheden af lærernes organisatoriske kompetencer og munder ud i en vision om den hybride skole. Halses formidler den advarsel, at tidlige krav til børns læring kan resultere i et dårligt børneliv. Det tror jeg han kan have ganske ret i, men jeg synes, at også denne artikel tenderer at tegne et billede af en virkelighed, som jeg i hvert fald ikke kender, for derefter at fortælle, hvad der er galt med den. Trods forsøg på en begrebsafklaring tydeliggør Halse ikke, at begreberne 'leg og læring' tilhører hver sin kategori, hvorfor hele konstruktionen 'Leg og Læring' er uholdbar.
Efter at have læst Sauers artikel havde jeg næsten lyst til alene at forholde mig ukritisk til resten af nummerets artikler. Men desværre præges også et par af de øvrige artikler af en tendens til at polemisere over 'de andre' for at fremhæve egne fortræffeligheder. Som regel giver det bagslag, for eksempel når Bente Bahn Larsen ikke skelner mellem undervisning som lærerens virksomhed og læring som det, der kommer ud af elevernes arbejde, og derfor kan skrive: 'Ansvar for egen læring kan bruges som et disciplineringsmiddel. Man kan mål- og afrette elever, men ikke nødvendigvis højne kvaliteten i undervisningen'.
Anne Mette Jacobsen bringer under overskriften 'Kvaler med kvaliteten' læseren direkte ind i sit klasseværelse med billeder på kommunikationen mellem lærer og elev. Her findes kernen i det, der kan fremme eller forhindre kvalitet i elevernes skolegang. Det er flot, og jeg er enig i, at eksemplerne indfanger noget meget vigtigt. Til gengæld forstår jeg ikke, at forfatteren føler det nødvendigt at påstå, at alle taler om kvalitet i fagligheden, men ingen om kvalitet i fællesskabet. Jeg kender adskillige, der taler og skriver om kvalitet i fællesskabet, både lærere, lærerstuderende og teoretikere. Så jeg ser ingen grund til at antage, at Anne Mette Jacobsen behøver at føle sig alene med synspunktet: 'For mig personligt er kvalitet lig med fællesskab og forpligtelser over for hinanden'.
Artiklen 'Den sære lærer' er charmerende læsning, men falder for mig at se fuldstændig uden for temaet. 'Sære lærere', hvis særheder opleves som inspirerende og givende af (nogle?) elever, men som melder sig ud af drøftelserne med elever, kolleger og forældre, kan ikke fredes og slippe for deltagelse i kommunikationen, men må naturligvis finde sig i at skulle passe deres arbejde. 'Sære lærere' i en positiv betydning af begrebet har sikkert også en personlig integritet, der gør dem i stand til både at forblive 'sære' og samtidig udvise respekt for de opgaver, en lærer skal kunne løse i samarbejde med skolens øvrige parter.
Tidsskriftet 'Liv I Skolen' nummer 2/1999
Tema: Kvalitet i skolen
Udkommer med fire numre om året og koster 300 kroner plus porto og forsendelse
Udgives af Isbrandt Kommunikation, Dansk Pædagogisk Forum, begge med adresse i Århus og Kroghs Forlag A/S, hvor man også kan bestille tidsskriftet
Liv i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.