Det konservativt nationale dannelsesprojekt, den danske kanon, har sine tilhængere. Men formodentlig gør de fleste det, didaktisk kompetente lærere altid har gjort, nemlig plukker ud blandt de mange litterære muligheder, der passer netop til deres elevers behov og formåen til at tilegne sig tekster, der inspirerer og danner personligheden i overkommelige bidder.
Kanonens fremkomst medførte en strøm af gode materialer og tekstsamlinger om de udvalgte forfattere, men vil man ikke binde sin undervisning til et enkelt system, kan relevante tekster nemt skaffes ved at bladre ældre læsebøger igennem eller ved at finde de gamle tekster på nettet. Arkiv for dansk litteratur har mange fra de ældste forfattere.
De to små håndbøger her giver en oversigt over forfatternes liv og litterære produktion i hovedtræk. Tager man afsnittet om Klaus Rifbjerg som eksempel, er det for springende til, at eleverne kan læse det på egen hånd, sammenkædningen mellem værkerne og referencer til andre forfatteres tekster med beslægtede temaer er en ordentlig mundfuld og mangelfuld på væsentlige punkter. Den afgørende symbolik i Janus’ navn i "Den kroniske uskyld" forklares for eksempel ikke. Og så kom Rifbjerg altså ikke på et stipendiat til USA, men på et stipendium.
Gode faktabokse med vigtige begivenheder i forfatternes virksomhedsperioder, men hvorfor nævne Ungarnopstanden og ikke Berlinmur og Cubakrise? Især når det ikke nævnes, hvordan begivenheden prægede det kulturelle og litterære liv, der var Rifbjergs kulisse i de år, han etablerede sig som forfatter.
Litteraturen kort
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.