Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lis Solvang Nielsen

Karin Emborg Gjersøe
Start debatten
23. marts 2016, kl. 01:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lis Solvang Nielsen sov ind lørdag den 27. februar - omgivet af hele sin nære familie.

Lis blev uddannet lærer i 1983 og underviste i blandt andet dansk og idræt på Bryndum Skole i 12 år. I 1996 blev Lis cand.pæd. i pædagogik. Hun blev adjunkt på Ribe Statsseminarium i 1997. Lis indgik senere i ledelsen som uddannelsesleder af Ribe Seminarium og CVU Vest.

I december 2006 blev Lis ansat som skoleleder på Blåvandshuk Skole. Lis stod i spidsen for skolen i nogle år med mange forandringer. Den første var kommunalreformen i 2007, en reform, der blev fulgt af harmoniseringer og sammenlægninger i skoleverdenen.

Skole og klubber blev fusioneret i 2008. I 2012 blev Billum Skole filialskole til Blåvandshuk Skole. Lis arbejdede hårdt og succesfuldt på at få Blåvandshuk Skole til at blive en velfungerende samlet organisation med tæt samarbejde imellem de forskellige afdelinger.

Lis havde stort fokus på at udvikle skolen, der skulle være systemisk tænkende, anerkendende, inkluderende og læringsmålstyret. Lis var primus motor i udviklingen af »Ny udskoling« og var lige så involveret i udviklingen af »Udeskolen«. Lis var også meget optaget af udviklingen af skolesystemet i Varde Kommune.

Lis var en fantastisk inspirerende samarbejdspartner, god til at holde humøret oppe, sætte sejlet i modvind, tro på det gode og holde fast i de positive tanker. Hun var meget bevidst om at se på det positive og dyrke det, der lykkes.

Lis havde styr på både teori og praksis og kunne binde det sammen, og hun havde mod til at sige sin mening, også når den gik imod strømmen.

Lis måtte stoppe med at arbejde i maj 2015, da hun var syg af kræft.

Vi vil mindes Lis med varme og glæde. Hun var en dejlig åben og visionær leder. Hun spredte godt humør og motiverede til hele tiden at udvikle sig og lære nyt.

Lis efterlader sig sin mand Henrik, to voksne sønner, svigerdøtre og to børnebørn.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lis Solvang Nielsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS