I dette skoleår har faget musik lige akkurat nået den politiske delmålsætning, som er sat for kompetencedækning i folkeskolen. Målet for skoleåret 2017/2017 var sat til 85 procent. Og i dette skoleår blev præcis 85 procent af musiktimerne gennemført af en lærer med undervisningskompetence i faget. Tallet er steget en smule fra sidste år, hvor det var 84,2 procent. Samlet er kompetencedækningsgraden i folkeskolen i skoleåret 2016/2017 85,1 procent, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet.
Sidste år: Musik er eneste fag med tilbagegang i kompetencedækning
Der er 1683 som underviser i musik uden at have undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer.
Musik er blandt de fag, hvor der er færrest lærere med kompetencer i overskud. Kun 1596 lærere har i dette skoleår kompetencer i at undervise i musik, men bruger ikke deres kompetencer i skolen.
"Færrest undervisere i overskud findes i fagene fransk, tysk, fysik/kemi samt musik. Her er der mellem 537 og 1596 kvalificerede undervisere, som ikke underviser i faget", står der i notatet.
De bedst dækkede fag er fysik/kemi, dansk, fransk, tysk og matematik, der alle har en kompetencedækningsgrad på over 90 procent. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknologi og billedkunst. Samlet set er kompetencedækningen hævet for alle fag sammenlignet med sidste år.
Se hele notatet fra Undervisningsministeriet via link under denne artikel.
Linjefag: Bedre kompetencedækning i musik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.