Lille-Laurits på togt med fregatten Jylland

Alle kender vist fra besøg i Ebeltoft det store sejlskib, nu indrettet som museum. Bernt Kure, der har ledet restaureringsarbejdet med fregatten, har fået den gode ide i fiktiv form at fortælle om, hvordan livet har været om bord for en nybagt 15-årig orlogsgast.

Laurits har tilhørt den 435 mand store og brogede besætnings underklasse. Med stor indsigt berettes om den barske sejlertilværelse, hvor hierarkiske og autoritære tilstande herskede. Prygl og alskens andre straffe hørte til dagens orden, det gjorde også farlige, legemligt krævende opgaver.

Det hele fortælles med veloplagt humor og et velgørende blik for de opmuntrende og sjove episoder undervejs. Forfatteren er en habil skribent; han ledsager sin beretning med egne tegninger. Dog er hans fortællemåde så vidtløftig, så skriftsprogsagtig tæt, så fyldt med lange perioder med et tungt og krævende ordstof og med udpræget beskrivende passager, at fremstillingen ikke kan kaperes af de børn, som bogen angiveligt vil have i tale. Dertil er dens lixtal alt for højt.

Stoffet egner sig for mellemtrinet, men sproget gør det bestemt ikke. For at glide ned hos eleverne må bogens indhold formidles mundtligt af en voksen, der kender godt til bogen på forhånd. Forlaget kunne have gjort sit konsulentarbejde langt bedre.