Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Liberal Alliance: Skoleledere skal kunne fyre lærere

Skolelederne skal selv kunne ansætte og fyre uden at spørge kommunen, mener Liberal Alliance. Derfor har de fremsat et beslutningsforslag om større ledelsesbeføjelser til skoleledelserne. Det skal også betyde, at en fyret lærer ikke bare bliver flyttet til en naboskole, men skal ud og søge på ny.

Foto: iStock
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
1 kommentar
7. februar 2013, kl. 08:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Liberal Alliance så helst at skolerne blev selvejende, så hver enkelt skoleleder sammen med lærerne fandt sin egen vision for skolen og skabe den. En del af den tanke er, at skolelederne skal have større magt til at styre skolen. "I dag ansættes lærere formelt af kommunen. Vi ønsker, at den beslutning ligger på skolerne, hos skoleledelsen. Hvis man skal være en dygtig leder, er det afgørende, at man har en direkte relation til ens ansatte, og det kræver, at man selv kan ansætte og afskedige. Vi vil fjerne kommunen som bureaukratisk mellemled og styrke skolerne", fortæller uddannelsesordfører Merete Riisager.

LiberalAlliances beslutningsforslag

Ikke opbakning fra regeringen Dansk Folkeparti støtter forslaget, men regeringen ser ingen grund til ændringen, da det allerede er muligt for kommunerne at lægge beslutningen ud på skolerne.

"Vi er enige i hensigten med forslaget, nemlig at skoleledelsen skal styrkes, men vi tror mere på, at vi skal have udviklet skoleledelsen," siger Lotte Rod, uddannelsesordfører for De Radikale til Altinget.dk.

Samme vilkår som i andre erhverv Merete Riisager mener ikke, at det er nok, at kommunerne kan lægge kompetencen ud.

"Det kan godt være, at man varetager samtalerne, men lederen skal stadig have en formel godkendelse til at ansætte og afskedige. Det kan betyde, at det kan tage meget lang tid at afskedige lærere, som ikke opfylder deres arbejde. Det kan også betyde, at en afskediget lærer bliver flyttet til en anden skole. Det ønsker vi at gøre op med, så en fyret lærer skal ud og søge igen".

Hun mener heller ikke, at lærere, som er blevet afskediget på grund af besparelser, skal flyttes til andre skoler.

"Det ville da være mærkeligt, hvis en bankrådgiver bare blev flyttet til en anden bank, hvis han blev afskediget. Det bør være samme vilkår for lærere, som andre steder. Ansættelsesrelationen er til dér, hvor man er ansat. Kommunerne skal selvfølgelig have indflydelse på, hvor mange man kan ansætte på hver skole, men ikke hvem der er ansat på den enkelte skole".

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Liberal Alliance: Skoleledere skal kunne fyre lærere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS