Letlæst bog fra skoleborgmester

I kølvandet på decentraliseringen har det i de senere år været diskuteret, om de kommunale politikere overhovedet er klædt på til at sætte mål og rammer for folkeskolens virksomhed. På den baggrund er det opløftende, at den københavnske borgmester for uddannelse og ungdom, Per Bregengaard fra Enhedslisten, giver sig i kast med at skrive en bog, som han slet og ret kalder for 'Skolepolitik'.

I virkeligheden en lidt beskeden titel, da bogen forsøger at give et samlet bud på folkeskolens funktion, hverdag, aktuelle problemer og muligheder. Per Bregengaard erklærer da også frejdigt i forordet, at bogens målgruppe er skolepolitisk interesserede forældre, lærere og kommunalpolitikere. Han understreger samtidig, at en særlig målgruppe er de lærerstuderende, der kan anvende bogen i det nye fag 'Skolen i samfundet'. Det er på en gang bogens styrke og svaghed. Bregengaard kommer til at sætte sig mellem flere stole. Er han lærebogsforfatteren med analyser og relevante litteraturhenvisninger? Er han essayisten med gode og levende beskrivelser af folkeskolen i lyst og nød? Eller er han politikeren Per Bregengaard, polemisk diskuterende med visionære bud på folkeskolens fremtid?

Bogen indeholder en række fornuftige analyser og beskrivelser om alt fra 'skjult læreplan' og elevdemokrati til etnisk integration og skolens åbning mod samfundet. Her er det lærebogsforfatteren, der er på spil. Indimellem i et sådant omfang, at læseren efterlades med et ønske om at få mere at vide om, hvad Per Bregengaard selv mener. For eksempel rejser han i kapitlet 'Skolen i samfundet' en spændende og relevant diskussion om lærernes metodefrihed, men spørgsmålet stilles til debat uden ledsagelse af personlige kommentarer. Det kunne være interessant at høre politikeren Per Bregengaards bud.

I andre kapitler er de personlige synspunkter langt mere synlige og præcise. Omkring udviklingsplaner som grundlag for dialog med forvaltning og det politiske niveau melder han klart ud: 'Set fra den politiske ledelses vinkel kan substansen således nærme sig en legitimering udført af skrivebordsgeneraler og indrettet på at tilfredsstille forvaltning og politikeres ambitioner'. Sådan!

Per Bregengaard tager også glimrende fat på problemerne omkring styringen af folkeskolen, og han rammer den aktuelle diskussion om evaluering meget fint ind. Ikke overraskende bekender Per Bregengaard sig til det, han kalder for 'socialistisk selvforvaltning' i modsætning til den liberale samme. Jeg er enig med københavnerlærernes formand, Jan Trojaborg, der i bogens efterskrift gør opmærksom på, at Bregengaard forsømmer dialektikken mellem det statslige og kommunale niveau. Statens rolle i Bregengaards skoleforståelse forekommer uklar. Skal staten ikke drive politik på det område? Eller er det helt overladt til det lokale niveau? Hvis det er tilfældet, kan man sige, at Bregengaards opfattelse på det område går hånd i hånd med den liberale.

Bogen er velskrevet og letlæst og indeholder spændende diskussionstemaer, derfor både bør og kan den bestemt række ud over en pædagogisk inderkreds.

Skolepolitik

Af Per Bregengaard

172 sider, 199 kroner

Kroghs Forlag