Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Letlæsning

En rigtig trold

Mogens Bille
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Kirsten Ahlburg

17 sider, 61,25 kroner

Special-pædagogisk forlag

Fruen fra havet

Af Kirsten Ahlburg

24 sider, 61,25 kroner

Special-pædagogisk forlag

Alfen i haven

Af Kirsten Ahlburg

20 sider, 61,25 kroner

Special-pædagogisk forlag

Grev Rudolf

Af Kirsten Ahlburg

21 sider, 61,25 kroner

Special-pædagogisk forlag

Efter 'Harry Potter' og 'Ringenes herre' har fantasy og den eventyrlige fortælling fået en voldsom opblomstring med stærkt stigende efterspørgsel på genren – et postulat, som mange skolebibliotekarer vil nikke genkendende til. Vi må som regel skuffe de yngste lånere, når de efterlyser titler, men med dette seneste udspil fra Kirsten Ahlburg og Special-pædagogisk forlag er der godt nyt for vore alleryngste kunder i skolebiblioteket.

Forlaget lancerer nemlig en ny serie, der tilbyder eventyr til børn, 'som tror på trolde og nisser'. Og lad det være sagt med det samme: Med de fire første titler i serien kommer forfatter og forlag vældigt lovende fra start.

I 'En rigtig trold' er troldefar ikke helt tilfreds med sønnen, Max, som hellere vil spise bær end æde små piger. Sønnen skal lære at blive en ordentlig trold, der æder børn – men så møder Max pigen Ida.

I 'Fruen fra havet' får Liv tre ønsker skænket af Fruen og svømmer med denne til havets bund for at møde havets konge og Fruens datter. Fruen har skjulte planer med Liv, som må anvende list for at komme tilbage til sin ængsteligt ventende moder.

I 'Alfen i haven' har Alf boet i en gammel, smuk have sammen med en gammel mand og hunden Vaks. Alfs to venner forsvinder, og ind rykker en fed hankat, der snart får ædt alt levende omkring sig – bortset fra Alf. Men pludselig kommer der nye naboer til haven igen, og lykken vender igen tilbage til Alf i den gamle have.

Den sidste titel i serien er en rigtig spøgelseshistorie, hvor de to søskende, Brian og Mia, lister sig ud om natten, mens forældrene sover, for at fotografere spøgelset – den hvide mand – 'Grev Rudolf'. Men hvad nytter det at fåårets billede, når ingen vil tro påén?

De fire velfortalte, charmerende historier er righoldigt illustrerede på alle sideopslag af så kendte illustratorer som blandt andre Dorte Karrebæk og Jon Ranheimsætter. Mens forsideillustrationerne er holdt i farver, er tegningerne inde i bøgerne sort-hvide. De er alle handlingsmættede og understøtter teksten fint. Alle fire historier er fortalt på et så lavt lixtal som 5 – det vil sige, at begynderlæsere allerede fra slutningen af 1. klasse vil kunne få stor fornøjelse af serien. Serien kan også med stort udbytte anvendes inden for alle grene af specialundervisningen.

Endelig skal jeg fremhæve den særdeles fornuftige pris.

Vi afventer flere titler i serien, som jeg er sikker på vil blive efterspurgt blandt de yngste.

Mogens Bille

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Letlæsning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS